Tre små tricks på mobilen – og min livskvalitet steg dag for dag

3. July 2023

Tre små tricks på mobilen – og min livskvalitet steg dag for dag-img
ANDERS KRAB-JOHANSEN-img
ANDERS KRAB-JOHANSEN
Udgiver og koncernchef

For halvandet år siden tog jeg en beslutning om, at navlestrengen til min mobiltelefon skulle klippes over. Som mange andre havde jeg opbygget en vane med at tjekke mobilen hvert og hvert andet øjeblik for at se, om der skulle være sket noget spændende et-eller-andet sted. Engang imellem var der bid, men for det meste var det bare mere af det samme. Det værste var, at jeg blev i dårligt humør, når jeg spildte min tid med hovedet i skærmen. Noget skulle ske.

Jeg tog konsekvensen den sidste dag i 2021 og slettede alle apps fra sociale medier på min mobiltelefon. Det var især Twitter, jeg brugte, men også LinkedIn og Snapchat. Facebook har jeg aldrig rigtigt været fan af. Første skridt var taget.

Næste skridt var at slå alle push-beskeder fra, så min mobil holdt op med at bimle hele tiden for at få min opmærksomhed. Eneste undtagelse var klassiske sms-beskeder, som fik lov til at beholde brummelyden. Siden dengang har min smartphone været nærmest fri for opmærksomhedskrævende lyde og beskeder.

Det sidste klip i navlestrengen var, at jeg købte et vækkeur, som har fået fast plads på sengebordet. Min mobil sover på et skrivebord langt fra soveværelset. Sådan stoppede en årrække, hvor det sidste jeg gjorde, inden jeg faldt i søvn, var at læse nyheder, smugkigge e-mails, tjekke Twitter og få lys fra en lille skærm direkte ind i mine trætte øjne. Nu slutter de fleste aftener med en bog.

Øget livskvalitet

Lad os bare kalde det selvforsvar mod tech-giganternes invasive metoder. Jeg har gennemført tre små tricks med min mobil, og dommen er entydig og klar: Min livskvalitet er steget markant. Mit eksperiment har stået på i halvandet år, og jeg har ingen intention om at ændre vaner, for jeg tror oprigtigt ikke, at jeg går glip af noget. Jeg bruger stadig Twitter og LinkedIn, men det er mig, der styrer, hvornår det må fylde, og det er helt automatisk blevet sjældnere og mindre, fordi jeg skal åbne pc’en og bruge tastaturet, før der er hul igennem.

Nu kan jeg godt forudse, at nogen vil tænke, hvad med de medier, du selv er chef for? Er det ikke mediernes ansvar at undgå afhængighed hos brugerne? Det er et godt spørgsmål, for Berlingske, B.T., Weekendavisen og Euroinvestor bruger også teknologi til at komme ud til brugerne. Sandheden er, at vi virkelig har lagt os i selen for at indhente tech-giganterne. Derfor har vi opdateret vores digitale platforme, så de lever op til forventningerne i den tid, vi lever i, og hver gang vi er færdige, går vi i gang med en ny opdatering.

Redaktionerne er også opmærksomme på, hvornår brugerne vil læse, lytte eller se nyheder i løbet af døgnet og ugen, så vi tilpasser os. Jeg kan afsløre, at mange gerne vil læse nyheder om morgenen, og at de fleste har god tid til at fordybe sig om søndagen. Og som det sidste har vi push-beskeder, nyhedsbreve og andre elementer, som gør folk opmærksomme på, at vi har noget nyt at fortælle.

Medier skal tilpasse sig brugerne

Over de næste år forudser jeg, at kravene til selvbestemmelse vil vokse, så det bliver muligt og nemt at indrette sig, som det passer til den enkelte. Modsat mig vil nogen gerne have mange push-beskeder på deres skærm, og det skal de have lov til. Nogen vil gerne gøres opmærksom på nyheder inden for særlige emner. Andre forventer besked, når deres yndlingsskribent eller favorit podcastvært har noget at berette.

Vi skal tilpasse os, så den enkelte kan skrue op eller ned for nyhedsbreve, modtage samlede briefinger, have personlige lister med oplæste artikler og andre gode sager. Samme krav om styring vil indfinde sig, når det gælder afgivelse af data og til- og fravalg af forskellige typer annoncer. Jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer til at tilpasse os den enkeltes valg af, hvordan og hvornår man vil være på eller være i fred.

Lad mig slutte med at sige, at vi mediefolk naturligvis synes, at det er vigtigt, det vi fortæller. De frie medier er en del af den demokratiske infrastruktur, og det tager vi alvorligt. Verden bevæger sig, og vi bevæger os med og fortæller historier undervejs. Derfor skal brugeroplevelsen på et nyhedssite matche tech-giganterne, og det er en evig jagt at følge med. Forskellen er i indholdet, som hos os skal være produceret af fagligt dygtige journalister, som tager ansvar for, at det er retvisende og balanceret.

Hele pointen er, at alle skal have mulighed for at vælge støjen fra og skrue op for de værdifulde informationer og oplevelser. Mit personlige valg er nyhedsmedier, som jeg stoler på, mens jeg skruer ned for sociale medier og op for forbruget af bøger. Og så har jeg min PlayStation, som jeg giver passende omsorg.

Teknologi er en hjælp, når man selv har kontrollen.

Her er folkene bag Berlingske Media

Det vigtigste i Berlingske Media er selvfølgelig journalistikken. Men bag Berlingske, B.T., Weekendavisen og Euroinvestor står en ledelsesgruppe, som har ansvar for indholdet på det enkelte medie, for indtjeningen, vores IT og driften.

Den 1. juli justerede vi organisationen, så det kommercielle ansvar blev samlet hos Lisbet Røge Jensen. Samtidig har vi skruet op for koordineringen mellem chefredaktører, de kommercielle afdelinger og IT, så vi udvikler os sammen.

Nedenfor er et foto af alle cheferne bag Berlingske Media, som fra venstre er netop er Lisbet Røge, dernæst Martin Krasnik (Weekendavisen), Peter Voergaard (Euroinvestor), Lise Glerup Pedersen (HR), Pernille Holbøll (B.T.), Michael Bjerregaard (Finans), Pernille Jansen (IT), mig selv, og Tom Jensen (Berlingske).

Vi prøver at sætte retningen og udstikke rammerne for alle vores fantastiske medarbejdere.

20230626_BM_ledelsen_gruppe (2).jpg

Tal til eftertænksomhed

Som du måske ved, ejer Berlingske Media 91 procent af aktierne i radioen 24syv. Det er en uafhængig, non-profit kanal for især unge, som har fokus på kultur og andet godt, og som støttes af offentlige penge indtil udgangen af marts næste år. I sidste uge delte kanalens adm. direktør, Lars Schmidt, nogle tal på LinkedIn om lytningen af podcast, som du kan se nedenfor.

Jeg er selvfølgelig glad for, at B.T. er topscorer indenfor podcastlytning i Danmark, når man ser bort fra DR. Og så er jeg positivt overrasket over, at 24syv på halvandet år er blevet populær hos podcastlytterne.

Flot arbejde.

Downloads_this_week (1).png

Flere nyhedsbreve

Slide 1 of 11
Slide 1 of 11