En meget enkel pointe: Der findes ingen frie medier, hvis forretningerne ikke giver overskud

1. February 2024

En meget enkel pointe: Der findes ingen frie medier, hvis forretningerne ikke giver overskud-img
ANDERS KRAB-JOHANSEN-img
ANDERS KRAB-JOHANSEN
Udgiver og koncernchef

Den største trussel mod den frie presse er, at de private medievirksomheder giver underskud år efter år og til slut lukker. Egentlig er det ret enkelt: Der skal penge i kassen fra abonnementer og annoncer, ellers er der ikke råd til at betale for journalister, redaktører, sælgere, IT-folk, computere og skriveborde. Hvis udgifterne år efter år er højere end indtægterne, så lukker virksomheden. Og hvis medievirksomheder ikke giver overskud, så er der ingen, der vil investere i medier.

Hele mit voksne liv har jeg arbejdet i mediebranchen som journalist, redaktør og de seneste 13 år også som direktør. Jeg kan ikke forestille mig et meningsfuldt liv uden medier, og det er en del af mit samfundsengagement, at arbejde i demokratiets tjeneste. Vi har brug for små medier og store medier, kritiske medier og konstruktive medier, erhvervsmedier og velfærdsglade udgivelser, medier i røde toner og dem, der er mere blå. Alle medier er værdifulde medier, fordi de bærer stærke værdier, der afspejler en befolkningsgruppe, som har fortjent en stemme i vores land.

Jeg kan glæde jer med, at Berlingske Media har det godt trods de vanskelige tider for mediebranchen. Vores årsregnskab for 2023 viste et overskud på 41 millioner kroner af en omsætning på 636 millioner kroner. Resultatet er ringere end de foregående år, men det er sjette år, at vi giver overskud. Det er vigtigt og godt, fordi det betyder, at vi kan satse mest muligt på journalistik, og at vi kan udvikle os digitalt, så vores medier også er relevante i fremtiden. Berlingske og Weekendavisen udgiver aviser på papir, og det vil de formentlig også gøre, når jeg engang går på pension. Men de unge og unge voksne er digitale medieforbrugere, og derfor er væksten alene i de digitale udgivelser, mens vi vedligeholder aviserne med stor omhu. B.T. og Euroinvestor er 100 procent digitale medier og er begge helt forrest i udviklingen af fremtidens frie medier i tekst, lyd og video. Her er vi nået langt, men vi skal endnu længere.

Der er tit meget støj om omstillingen i mediebranchen. Jeg tror, at det skyldes, at vi er en branche, som er forrest i den teknologiske omstilling. Sådan har det været fra trykpressens opfindelse til mobiltelefonens dominans, hvilket betyder konstant pres for tilpasning, som er en del af de fleste journalisters hverdag, og som vi medier derfor gerne rapporterer om. Vi har netop måtte tilpasse omkostningerne på B.T., fordi nyhedsmediet manglede gennemslagskraft i det meste af sidste år, og fordi annoncesalget svigtede, hvilket påvirkede resultatet for 2023, som det kan ses i grafikken nedenfor. Som sagt giver vi stadig et fint overskud, men desværre mindre end tidligere. Ligesom de fleste andre brancher skal vi omstille os løbende, hvis vi skal leve op til folks forventninger, og hvis vi vil give overskud, så vi kan investere i det frie ord.

Koncernchefens nyhedsbrev #10 EBITA.JPG

Mediehusene i Danmark er indflydelsesrige aktører, som beskriver verden og sætter dagsordenen for vores samfund. Derfor tror mange fejlagtigt, at der også er tale om store virksomheder. De fleste private mediehuse er små virksomheder målt på omsætning, som derfor er udsatte i en moderne digital økonomi. DR har netop udgivet en rapport om medieudviklingen, som på dramatisk vis afslører, hvorfor det er udfordrende at drive private mediehuse i Danmark. Rapporten indeholder en opgørelse over danskernes medieforbrug, som viser, at læsning af nyheder fra aviser og nyhedssites kun udgør ni procent af danskernes medieforbrug – altså under en tiendedel. De 91 procent af tiden bruger danskerne på noget andet. Her skal man huske, at pengene følger forbrugerne, som betaler med et abonnement eller indirekte, når de ser en reklame. Intet forbrug, ingen penge.

Koncernchefens nyhedsbrev #10 medieforbrug (1).JPG

Kilde: DRs medierapport 2023

I den demokratiske samtale er det Berlingske, Politiken, Jyllands-Posten, Weekendavisen, Information, Kristeligt Dagblad, Ekstra Bladet, B.T., Zetland, Fyens Stiftstidende, JydskeVestkysten, Nordjyske, Frederiksborg Amtsavis og alle de andre klassiske medier, der fylder, når politikere og meningsdannere taler om medier og demokrati. Jeg gentager lige: Alle os fra de klassiske medier med høje idealer og høje standarder konkurrerer om ni procent af danskernes medieforbrug. Langt, langt den største del af danskernes medieforbrug leveres af DR og TV 2, som dominerer tv, streaming og radio. Dernæst af udenlandske giganter, som Netflix, Viaplay og Disney+, og sociale medier som Facebook, Instagram og Youtube.

I de andre europæiske lande med demokrati tillod man private tv- og radiostationer at vokse sig stærke efter Anden Verdenskrig, så der kom penge i det private marked. Det betyder, at der findes private medieselskaber i vores nabolande, som kan tage kampen op med Google, Facebook og Netflix. Jeg har selv et godt kendskab til Bonnier i Sverige, som jeg arbejdede for, da jeg var chefredaktør og direktør for Børsen, og jeg kender DPG Media i Belgien og Holland særdeles godt, fordi selskabet ejer Berlingske Media. Private medier i andre små europæiske lande opererer i markeder, hvor der er langt flere muligheder, fordi de har aviser, netmedier, radio/podcast, tv og streaming.

Vi har brug for en mangfoldighed af medier i Danmark, hvis vi fortsat vil kalde os et velfungerende og oplyst demokrati. Derfor har vi brug for en samtale om, hvordan vi som samfund åbner markedet for medier, så det bliver attraktivt at investere i dansk indhold af nyheder, debat, kultur, historie og underholdning. Jeg efterlyser ikke statsstøtte, puljer og regulering, men tværtimod at det bliver muligt at investere i frie medier. Pengene og investorerne findes, men danske politikere og myndigheder har i misforstået godhed reguleret det danske mediemarked så nidkært, at der er brug for en langsigtet plan, der åbner for nye muligheder for mere dansk indhold.

Her blev jeg klogere

Jeg har skrevet en bog, som udgives på forlaget Gyldendal den 23. februar. Bogen hedder “Fri os fra den værdiløse borgerlighed”. I bogen giver jeg mit bud på, hvordan det borgerlige Danmark igen kan blive et politisk alternativ til venstrefløjen og teknokraterne, som i disse år desværre vinder kampen om, hvad der opfattes som godt for vores land. I mit næste nyhedsbrev vil jeg fortælle mere om bogen, som Gyldendal præsenterer her.

Tal til eftertænksomhed

1.798.400

brugere på B.T. i december 2023 målt som “real users” på bt.dk, ifølge Dansk Online Index.

Flere nyhedsbreve

Slide 1 of 11
Slide 1 of 11