Det er en afslørende oplevelse at forhandle med tech-giganterne

17. May 2023

Det er en afslørende oplevelse at forhandle med tech-giganterne-img

Jeg har en svaghed for teknologi. Det er ikke sådan, at jeg er specielt talentfuld eller har studeret tech som en professionel. Men jeg har været med fra starten af 1980'erne, hvor jeg købte den dengang revolutionerende minicomputer ZX81 og lærte simpel kode på aftenskole i Kerteminde. Jeg har været med hele vejen, og min fascination af Silicon Valley er kun vokset, som årene er gået.

Derfor sagde jeg også ja, da en gruppe danske mediechefer spurgte, om jeg ville være formand for en ny, dansk organisation, som skulle få Google, Facebook, Apple og alle de andre tech-selskaber til at anerkende, at dansk journalistik er ejet af de danske medier. Vores journalistik er ikke en gratis vare, som tech-selskaber uden skriftlig aftale kan omdanne til værdifulde søgninger og data til deres selskaber.

Dansk journalistik er ejet af danske medier. Det skal respekteres, og medierne har krav på en andel af de penge, som tech-giganterne tjener på dyrt produceret dansk indhold.

1117840j-4288x2848ma.jpg ZX81 var en af de første mikro-computere, der blev solgt i Danmark i mere end nogle få eksemplarer. Foto: Andy Drysdale/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Arbejdet begyndte i juni 2021, hvor Folketinget omsatte et EU-direktiv til dansk lov. Her fremgik, at tech-giganterne skulle indgå aftaler med de medier, som kunne søges på internettet eller blive delt på sociale medier. På almindelig dansk betyder det alle danske medier.

Når en nysgerrig dansker f.eks. søger på Mette Frederiksen og minkskandalen, er det typisk en artikel fra et dansk medie, der dukker op, og den er skrevet af en journalist, som får løn for at arbejde i demokratiets tjeneste.

Ny virkelighed venter

Jeg kender ingen danske medier, der har noget imod søgemaskiner eller sociale medier, for de bidrager til udbredelsen af troværdig information. Det handler om ejerskab og penge. Uafhængig journalistik har høj værdi og er dyrt at producere. Derfor skal mediernes ejendomsret respekteres, og der skal betales for brugen. Det mener EU og Folketinget heldigvis også.

For at stå stærkt i forhandlingerne med tech-giganterne samlede vi alle danske medier i en såkaldt forvaltningsorganisation, som har fået det besværlige, men præcise, navn: Dansk Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation, forkortet DPCMO. Pressepublikation er EU-jargon for medie.

Alle danske aviser, magasiner, DR, TV 2 inklusive regioner, digitale medier og fagpressen står sammen i forhandlingerne. Her, snart to år efter stiftelsen, repræsenterer DPCMO samtlige danske medier.

I spidsen for forhandlingerne har vi haft DPCMOs direktør, advokat Karen Rønde, som har været min partner i den lange proces. Jeg skal hilse og sige, at tech-giganterne stiller med professionelle forretningsfolk og kontante advokater, når de forhandler. Det er længe siden, at det var hyggelige nørder, der drev den amerikanske tech-industri.

De giver ikke noget ved dørene. Vi har måtte stille krav, spørge om alt, efterspørge og præcisere detaljer, gentage det hele igen og holde fast.

Antallet af videomøder og e-mails skal tælles i hundreder. Det er helt tydeligt, at Microsoft, Google, Facebook, Twitter, LinkedIn, Apple og alle de andre er skabt i en verden, hvor alt var gratis til fri udnyttelse på internettet. De tider er forbi, men omstillingen går via skrig og skrål.

Økonomiske fnug

DPCMO har landet aftaler med Microsoft og Google, og det er virkelige gennembrud. De to selskaber respekterer vores rettigheder og betaler for brugen. Danmark er det første europæiske land, hvor alle medier i et land forhandler i flok, og det har givet en særlig styrke, selv om vi er et lille land.

Styrkeforholdet er helt skævt. Googles omsætning var over 1.929 milliarder kroner sidste år, hvor Berlingske Media til sammenligning omsatte for 0,7 milliarder kroner og DR, som er en gigant i Danmark, havde indtægter for 3,8 milliarder kroner. Sammenlignet med tech-selskaberne er alle danske medier økonomiske fnug.

Det er glædeligt, at Microsoft og Google går forrest ind i en verden, hvor tech-giganterne respekterer demokratiske institutioner. Det samme gælder tyske Alex Springer og en række mindre selskaber. Værre står det til med Facebook, Twitter, LinkedIn, TikTok og en stribe andre sociale medier, som er umulige at komme i dialog med. De mener ikke, at Folketingets lov gælder for dem, men forsøger at sno sig udenom.

På et tidspunkt tror jeg, at myndighederne skal reagere, regeringen og Folketinget stramme op eller EU genbesøge direktivet, før de modvillige tech-selskaber anerkender, at fri journalistik ikke betyder til fri afbenyttelse af sultne tech-platforme.

Jeg er stadig fascineret af tech, og jeg har lært meget af at forhandle rettigheder direkte med tech-giganterne på videomøder med folk i Paris, Stockholm, London, Dublin, San Francisco, Berlin og alle de andre steder, hvorfra der er dukket ansigter op på min computerskærm.

Alt for længe har tech-selskaberne troet, at de kunne plukke andres frugt. Mit håb er, at vi kan opretholde en åben verden for information, men at det stadig bliver økonomisk muligt at producere den journalistik, som er nødvendig i et frit, åbent og demokratisk samfund. Det vil være det bedste for os alle sammen.

Her blev jeg klogere

  • Kønsskifte er kompliceret i den virkelige verden. Derfor er det værd at lytte til 39-årige Peter Rødbro, der er født som mand og som i dag identificerer sig som mand igen. Engang ville han være kvinde, modtog kvindelige kønshormoner og fik fjernet sine testikler, men han fortrød. Peter Rødbros historie kan du høre i 24syv-programmet Blåt Bælte. Lyt med her.

  • Det er også oplysende at læse en helt anden historie om Kim Storm, der engang hed Veronica. Som 11-årig indledte han hormonbehandling for at stoppe puberteten. Han er tilfreds, og forventer at tage mandlige kønshormoner resten af sit liv. Det betyder, at han aldrig kan få børn.

  • Hvis man vil læse om de identitetspolitiske bevægelser, der i disse år skaber dybe konflikter i den vestlige verden, vil jeg anbefale bogen “Hordernes Hærgen” af den britiske forfatter og debattør Douglas Murray. Den er udgivet af det lille forlag Ellekær.

Tal til eftertænksomhed

90 Tal til eftertanke kopier.jpg

Så meget af al indhold på internettet vil være skabt eller manipuleret af kunstig intelligens (AI) allerede i 2026. Det vilde tal stammer fra en rapport fra sidste år udarbejdet af den Europæiske Unions politienhed, Europol. Det understreger behovet for troværdig, redigeret og menneskeskabt journalistik, som er de frie mediers bidrag til et oplyst demokrati.

Topbillede: Den danske forhandlingsorganisation, DPCMO, kunne i maj offentliggøre en historisk aftale med sin hidtil største partner: Google. Foto: Laura Morton/New York Times/Ritzau Scanpix

Flere nyhedsbreve

Slide 1 of 11
Slide 1 of 11