Når krisen rammer, er det en fordel at være digital

28. March 2023

Når krisen rammer, er det en fordel at være digital-img
ANDERS KRAB-JOHANSEN-img
ANDERS KRAB-JOHANSEN
Udgiver og koncernchef

Jeg har lige fået godkendt årsregnskabet for 2022 af vores bestyrelse. Det gik heldigvis fint, men det var også en anledning til at reflektere over et år, som udviklede sig anderledes end ventet.

Dengang vi lavede 2022-budget for Berlingske Media, var Covid-19 fortid, og vi satsede på et år med fremgang. Så angreb Rusland sit naboland Ukraine, der blev krig i Europa, og alting skiftede karakter. Der var ubalancer i økonomien i forvejen, og de kom op til overfladen i form af inflation og en akut energikrise.

Pludselig var alt forandret: 2022 blev et kriseår.

Opsving erstattet af krise

Når der er opbrud i verden, er troværdige medier vigtige aktører i et demokrati som det danske. Folk har brug for nyheder og forståelse, og de søger mod kilder, de kan stole på. Derfor var vores fire medier, Berlingske, B.T., Weekendavisen og Euroinvestor, meget læste og lyttede sidste år, og det er vi stolte af.

Men krisetid betyder også, at danskerne holder igen med at bruge penge, og virksomhederne skruer ned for markedsføringen. For Berlingske Media betød det, at fremgangen i antallet af abonnementer gik i stå, og at annoncemarkedet blev mere afventende. Samtidig steg priserne på alt. Opsvinget udeblev, og krisen satte ind.

Det bemærkelsesværdige er, at Berlingske Medias forretning klarede sig fint trods alt. Når jeg kigger på tallene i årsregnskabet, slap vores mediehus skånsomt igennem året. Vi endte med en omsætning på 731 millioner kroner og et driftsresultat på 64 millioner kroner. Det er lidt ringere end året før og på niveau med 2020.

Min konklusion er, at vores omstilling til et primært digitalt mediehus betyder, at vi står stærkere både gennem økonomiske opsving og kriser. Vi er ikke immune, men mere modstandsdygtige, og det betyder, at Berlingske Media kan sikre, at vi har en fri, borgerlig presse, som er vores eksistensberettigelse.

Sådan har det ikke altid været.

Digital omstilling giver økonomisk stabilitet

Tidligere i år fik jeg en rapport fra to CBS-studerende, som havde analyseret Berlingske Medias årsregnskaber gennem et kvart århundrede. Deres studie viste, at resultaterne havde været svingende og utilfredsstillende. Indtil vores nuværende ejer, belgiske DPG Media, købte koncernen i 2015, var der flere år med underskud end år med overskud.

Stabiliteten indfandt sig først, da vi drastisk ændrede forretningsmodel i 2018.

Vi satsede al vores energi på at vinde digitalt. Det gælder for Berlingske, B.T., Weekendavisen og Euroinvestor. I 2022 kunne vi se, at det giver økonomisk stabilitet.

Forklaringen skal findes i skiftet fra at være en virksomhed, der producerer aviser, til en digital virksomhed med journalistik som kerne. Den gamle forretningsmodel var salg af aviser, og hver gang der blev solgt en avis, var der ekstra omkostninger til papir, tryk, varebiler og avisbude på scooter. Den digitale forretningsmodel er billigere i drift.

Når vi først har lavet journalistikken, og de digitale platforme er etableret, er der ingen ekstraomkostning ved at sælge et nyt abonnement. Det ved alle, som laver digitale forretningsmodeller. Der er omkostninger til udvikling af hjemmesider af høj kvalitet, abonnementssystemer og den slags. Men den økonomiske belastning stiger ikke med salget.

Omstillingen kan aflæses i Berlingske Medias omkostninger. I 2017, før det radikale digitale kursskifte, gik 34 procent af mediehusets omkostninger til produktion og distribution af aviser, mens 26 procent var redaktionelle omkostninger, som groft sagt kan oversættes til journalister, der laver artikler og andet indhold.

Skiftet til 2022 er markant. Sidste år var kun 23 procent af vores omkostninger bundet i produktion og distribution. Til sammenligning gik 35 procent til journalistik, som er vores bidrag til et velfungerende demokrati. Mindre papir og transport. Mere journalistik. Som de fleste ved, lukkede vi B.T. som avis til nytår, og mediet er nu 100 procent digitalt, og derfor vil omkostningerne i indeværende år være endnu lavere.

Lad mig lige indskyde, at jeg holder meget af at læse aviser. Som 56-årig er jeg vokset op med traditionelle aviser, og de giver et fantastisk overblik. Jeg holder især af Weekendavisen og Berlingskes tykke lørdagsudgaver. Der er heldigvis mange som mig, og vi kommer til at producere aviser mange år endnu. Så tak til jer, der læser på papir.

Men den digitale forretningsmodel tjener flertallet af læserne godt, den bidrager til at få nye generationer til at læse frie medier, og den er med til at sikre uafhængig journalistik mange år frem endnu.

Hver gang vi sælger et digitalt abonnement til Weekendavisen til 99 kroner, går alle pengene til at sikre produktion af journalistik. Ikke en krone går til ekstra omkostninger til papir, tryksværte, benzin eller avisbude. Det er ikke helt tosset.

Nogen vil sikkert spørge, hvad vi gør af alle pengene. Berlingske Media har som nævnt DPG Media som ejer. Det er en succesrig familieejet medievirksomhed, og de har endnu ikke trukket en krone ud af virksomheden. Vi bruger de fleste penge på journalistik, digital udvikling og en moderne salgsorganisation. Resten står som egenkapital, der i 2022 blev opgjort til 865 millioner kroner, efter at årets resultat bidrog med 79 millioner kroner.

Det giver ro, og vi er klar til at investere i medier, hvis noget skulle byde sig. Det skal helst være digitalt eller et medie, der trænger til digital omstilling. Aviser er dejlige, men fremtiden for fri journalistik er digital, det er jeg sikker på.

Her blev jeg klogere

Jeg har nydt at lytte til podcasten »The Witch Trials of J.K. Rowling«, som indtil videre er ude i seks afsnit. Her fortæller forfatteren til Harry Potter-bøgerne om angrebene på hende for at være transfobisk og om hendes syn på kvinder, og tiden vi lever i.

Nu vi er ved lytning, vil jeg også gerne reklamere for podcasten “Blåt Bælte” på 24syv, som er et nyt borgerligt nyheds- og debatprogram. Pludselig opdager man, hvor venstredrejet og forudindtaget de fleste radioprogrammer er i Danmark.

Til sidste vil jeg undre mig over, at mange danskere klager over den offentlige sektor, og at de fleste i den offentlige sektor klager over mangel på ressourcer.

De kolde fakta er, at der er 37.000 flere ansatte i den offentlige sektor end før coronaepidemiens udbrud, skriver Berlingske. Det giver ingen mening.

Tal til eftertænksomhed

Graf til årsregnskab.JPG

Læs Berlingske Media Årsrapport 2022 her.

Billedtekst: Den 14. juni 2022 inviterede Berlingske Media hele den danske presse til pressemøde med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, via videolink fra Kyiv. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Flere nyhedsbreve

Slide 1 of 11
Slide 1 of 11