Jeg har fundet løsningen på et åbenbart uløseligt problem. Som det ofte er tilfældet, er løsningen enkel og velkendt, men det kommer jeg tilbage til.

Problemet er, at de amerikanske tech-virksomheder opfører sig som om, loven ikke gælder for dem. Meta, Apple, X, Google, Microsoft og alle de andre har skabt milliardforretninger med omsætning og overskud, der er større end mange nationer i den fysiske verden.

Jeg hører til den del af menneskeheden, der er glad for teknologi, og jeg har respekt for, at entreprenører i Silicon Valley har skabt uforståelig kommerciel succes ved at udnytte internettets mange muligheder. Så langt så godt.

Men jeg har kun foragt for virksomheder, der omgår loven med åbne øjne. Love og regler skal helst være få, enkle og forståelige, men når love er vedtaget i det demokratiske samfund, så gælder det for alle. Derfor skal tech-giganterne spille efter samme regler som alle andre virksomheder.

Lad mig komme med et par eksempler. Når Danmark forbyder reklamer for alkohol eller kosmetiske indgreb til unge, så gælder det ikke kun lovlydige danske og europæiske virksomheder. Forbrugerombudsmanden skal også sørge for, at reglerne overholdes af YouTube, Instagram og andre amerikanske selskaber, som typisk er registreret med base i Irland. Det samme gælder reklamer for lægemidler, hvor Lægemiddelstyrelsen skal holde øje. Jeg tør vædde med, at et dansk selskab ville blive jaget af både ombudsmand og styrelser, hvis de reklamerede ulovligt til børn, men danske virksomheder skal samtidig se på, at børn ser annoncer til voksne på YouTube. Det er helt skørt. Det skader børn og unge, underminerer respekten for loven, og forringer danske virksomheders konkurrenceevne i forhold til de udenlandske giganter.

Alle danskere og danske virksomheder lever i en verden, som er regelret og ordentlig. Rammerne er snævre, måske for snævre, reglerne er detaljerede, måske for detaljerede, og straffen for at træde ved siden af er høj. I princippet er det sådan, at når Danmark og EU indfører regler om beskyttelse af personlig data, gælder det alle. Ikke kun små danske virksomheder, som Datatilsynet kan overskue at holde øje med, men også tech-giganterne. Datatilsynet overvåger f.eks. det danske pantsystem, fodboldklubben FCK og kiropraktorer, mens de står hjælpeløse overfor Meta. Er det fair? Selvfølgelig ikke.

I mange sager kræver EU, at tech-virksomhederne lever op til helt almindelige regler og praksis for fri konkurrence. I virkeligheden går årene, mens reglerne ikke bliver fulgt. Et eksempel er annoncemarkedet, hvor EU-Kommissionen har anlagt sag mod Google, fordi de favoriserer deres egne produkter. Googles forretningsmodel er konkurrenceforvridende og smadrer den frie konkurrence, men konsekvenserne udebliver, og imens taber de europæiske spillere på markedet. Det samme kan siges om Apples App-store, hvor man skal bruge Apples eget betalingssystem, hvilket skader udbydere af bøger, musik og andet, og som udelukker Dankort, Visa, Mastercard og alle de andre fra digital handel på en verdensomspændende platform. Hvor er den fri konkurrence?

Det nytter heller ikke noget, at Instagram, X, Facebook, Youtube, LinkedIn og andre tror, at de frit kan dele indhold fra medier og andre, der bruger penge og tid på at producere artikler og billeder. Nogen har skrevet bogen eller artiklen, nogen har produceret et kunstværk, en grafik eller et stykke musik. Jeg går naturligvis op i, at vi har fri presse i den frie verden, og det er undergravende for den forretningsmodel, der finansierer journalisternes løn, hvis tech-giganterne aflyser ophavsretten på internettet.

Senest har vi oplevet, at det vilde vesten åbenbart også gælder de nye selskaber med kunstig intelligens, der bygger på sprogmodeller. De henter indhold fra alverdens medier, bogforlag, forskningsarkiver og den slags, og bruger det til træning af deres produkter, som alle nu har adgang til. AI-værktøjerne stilles gratis til rådighed for brugerne, og det er skønt. Men modellerne er trænede ulovligt på andres materiale. Tech-virksomhederne skal spørge om lov først, ligesom alle andre, og det er ikke svært, og typisk skal man også betale, når man bruger andres materiale. OpenAI nægter at indgå i forhandlinger, og de vil ikke dukke op til mægling hos kulturministeren, så der kan komme orden i sagerne. Mit synspunkt er, at vi ikke kan skabe en retfærdig verden, hvis nogle bare nægter at overholde reglerne. Hvorfor skal kulturministeren finde sig i at være til grin?

Jeg nærmer mig løsningen. Vi skal have stoppet, at tech-giganterne kan gøre det til en forretningsmodel at se stort på regler mod ulovlig reklame, personoplysninger, fri og lige konkurrence i annonce- og betalingssystemer og krav om respekt for ophavsretten. Vi skal sikre os, at Meta, Google, Apple eller andre af den type amerikanske tech-selskaber ser stort på afgørelser fra EU, domstole, ministerier, råd, ombudsmænd, nævn og styrelser. Alle disse demokratiske institutioner, som skal sikre lighed for loven, står i dag magtesløse overfor tech-giganternes ageren.

Loven siger helt utvetydigt, at tech-giganterne skal have et kontaktpunkt, som gør det muligt for alle, der er afhængige af deres ydelser, at kommunikere direkte og hurtigt. Det gælder alle tech-selskaber af en vis størrelse, ifølge EUs forordning om digitale tjenester, som gælder i alle 27 EU-lande, herunder Danmark. Min løsning er, at den regel skal strammes op og bruges maksimalt.

Jeg foreslår, at det danske EU-formandskab, som begynder 1. juli, arbejder for en stramning af reglerne, så tech-giganterne ikke bare skal have en kontaktperson i alle EU-lande, men en ansvarlig person. Demokratiske lande opererer på ansvarlighed. I dag kan en kontaktperson være en sekretær, en spindoktor eller en advokat, og det er ikke godt nok. Vi har brug for, at Meta, Apple, Google, Microsoft og alle de andre giganter har en navngiven person registreret, som har ansvar for, at deres selskab overholder love og regler i det land, hvor de opererer. Det er ikke for meget at bede om.

Det ville f.eks. betyde, at når Kulturministeriet inviterer til mægling, skal tech stille op. Når Datatilsynet, Lægemiddelstyrelsen, Forbrugerombudsmanden eller Konkurrencestyrelsen har spørgsmål, så skal der være en ansvarlig person, der dukker op. Den person skal være registreret som ansvarlig, så han eller hun kan dømmes ved en domstol, hvis der ikke bliver bragt orden i sagerne. Løsningen er enkel og intuitivt rigtig, fordi vi kender det fra alle andre regler. Alle virksomheder har en administrerende direktør, der er ansvarlig for virksomheden, og alle medier har en ansvarshavende chefredaktør. Det er derfra, jeg har ideen. “Med lov skal land bygges,” som det står i Jyske Lov, og som stadig er grundlaget for vores demokratiske orden.

Det virker meget disciplineret, når man skal stå til ansvar for sine handlinger. Alene ens ry og rygte er vigtigt, men ansvaret for at gennemføre ændringer, som samfundet har pålagt en med loven i hånden, er også et kendetegn ved et civiliseret samfund. Tech-giganterne vil komme med alle mulige undskyldninger for, hvorfor almindelige regler ikke skal gælde for dem. De vil sende advokater og lobbyister, som vil argumentere for, at deres branche er helt speciel, fordi det er noget med innovation og digital udvikling. Det er noget vrøvl, og vi skal ikke finde os i det.

Løsningen på tech-selskabernes lovløshed er den samme, som den er for alle andre: Én ansvarlig repræsentant. Så enkelt er det. Jeg tror, at det kan være grundlaget for en kontrakt mellem vores demokratiske lande og tech-giganterne, så den teknologiske udvikling ikke underminerer vores samfundsorden.

Her blev jeg klogere

Jeg har lige været en uge i New York på konference. Her er tre input fra turen til USA, som gjorde et særligt indtryk:

• Nyheden om at OpenAI har opfundet en ny hemmelig “device”, som de snart vil lancere, som beskrevet i The Wall Street Journal. Apples legendariske designer John Ive er involveret i projektet.
• I New York besøgte jeg det amerikanske magasin The Atlantic, og lyttede til den administrerende direktør Nicholas Thompson, som fortalte med dyb indsigt om ny teknologi. Derfor har jeg skrevet mig op til hans nyhedsbrev her.
• Flyveturen til USA blev oplysende, fordi jeg læste atomfysiker Jens Olaf Pepke Pedersens bog “Fra lys til liv”, hvor han gør op med den sejlivede myte om modsætningsforholdet mellem naturvidenskab og kristendom.

Tal til eftertænksomhed

170 billioner dollar

– så svimlende meget rigere er iværksætteren Elon Musk i forhold til 15. marts 2024, hvor han anbefalede Donald Trump som USAs præsident Kilde: Forbes

Topfoto: Mark Zuckerberg fra Meta, Jeff Bezos fra Amazon, Sundar Pichai fra Google og Elon Musk fra blandt andet Tesla til Donald Trumps indsættelse den 20. januar. (Foto: © Julia Demaree Nikhinson, Ritzau Scanpix)