Jeg har haft en usigelig modvilje mod TikTok, som jeg opfattede som en fordummende, kinesisk videoplatform. Derfor har jeg holdt mig væk. Men for et par uger siden hentede jeg app’en på min mobil, og oprettede mig under et alias: John Andersen.

Nu skriver jeg noget, som måske vil overraske, og som absolut ikke er ironisk ment: TikTok er fantastisk. Den første video var et jagerfly i blåt og gult fra US Navy, som fløj lavt hen over en strand til lyden af AC/DCs Thunderstruck. Derefter fik jeg en duel fra cykelløbet Tour de France mellem Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar. Superstjernen Billie Eilish giver et nummer, og jeg får et tip til at tjene lette penge i GTA-online. Bare wow.

Hvordan kan en platform efter få interaktioner finde videoer, som jeg kan lide. Og hvordan kan den finde på at vise mig et jagerfly, som jeg ikke anede, at jeg gad kigge på. Jeg scroller og scroller videre til næste video, og for hver interaktion bliver platformen bedre og bedre.

Jeg har arbejdet hele mit voksne liv i medieverdenen og fortalt historier i radio, på tv, som podcast, video, grafik og selvfølgelig masser af tekst. Jeg har været med til at lancere TV 2 News, radiostationer, videoformater, podcast, apps og alt muligt andet. Jeg har set søgemaskiner og sociale medier bryde igennem og vokse til verdensdominans. Men jeg er blevet blæst bagover af TikTok.

Platformen fungerer helt gnidningsløst. Man henter den, logger ind, og derfra fungerer det hele intuitivt. Min tommelfinger finder let rundt på troldspejlets overflade. Algoritmen dirigerer mig hen til det, jeg holder af, uanset om det er musik, bøger eller cykelsport, eller det jeg interesserer mig for, som kan være politik, borgerlige meningsdannere, økonomi eller krigen i Ukraine.

Jeg forstår godt, at over 200 millioner europæere bruger TikTok. Videoer er lette at forholde sig til. Der er lyd og supplerende tekst, og uanset om det er musik, sport, politik eller krig, så er det fortalt i små bidder med direkte appel til mine følelser.

Selvfølgelig er jeg kritisk over for platformen, og det kommer jeg til nu. Men set med forbrugerøjne, er det et enestående produkt. Balladen er, at jeg scroller ned over skærmen, mens min hjerne modtager verden i billeder og lyd.

Her dukker mange videoer op om Israel og palæstinenserne, hvor en angiveligt seriøs infografik viser landkort med udviklingen i det hellige land, eller opregner fakta om krigen i Gaza. Nederst står kilden, som f.eks. er Map Narratives, der henviser til websitet buy-me-coffee.com, hvor det sidstnævnte er en platform for kreative reklameformater. Det er umuligt at gennemskue lødigheden, men det er overbevisende produceret. Eller sagt mere direkte: Alle mine advarselslamper blinker højrødt for, at det er manipulation og misinformation, men jeg er også uddannet journalist og har lært kildekritik i teori og praksis. Jeg frygter, at nogen tror, at de får fakta, hvor de faktisk får misinformation.

I den underholdende ende vil Red Bull gerne i kontakt med mig, selv om jeg ikke kan lide deres drikkevarer. Deres videoer er grænsesøgende med motorcyklister, faldskærmsudspringere og andre modige mennesker, der gør vanvittige ting. Der står Red Bull i en lille cirkel på skærmen, så jeg er ikke i tvivl om afsenderen. Men er det reklame efter dansk lov? Det tror jeg, og hvis jeg har ret, bør der så ikke stå reklame? Der er også rigtige reklamer på TikTok for f.eks. kaffemaskiner fra “Ninja Kitchen Nordics,” som er mærket som reklame. Men den samlede platform er en uigennemskuelig blanding af underholdning, brugbar information, gode grin, manipulation og kommercielt indhold.

Sandheden er, at TikTok er helt og aldeles ligeglad med lovgivningen. Alle os i de traditionelle medier holder os til regler, love og praksis plus en høj etisk standard for selvkontrol. Vi kender forskel på sandt og falsk. Vi skelner mellem journalistik og reklame, vi følger EUs regler for databeskyttelse, og vi efterlever alle krav om rettigheder. TikTok ignorerer sager og retskrav, men har fuldt fokus på at gøre kunderne glade og blive rige på annoncørerne.

Danmark fik sin første markedsføringslov i 1974, og den burde gælde for alle virksomheder, der opererer i landet. Sandheden er, at netop den lovgivning – og stort set al anden dansk og europæisk regulering – kun sætter rammerne for gamle, danske virksomheder. TikTok er ligeglade. Hele tech-industrien ser stort på det. Forbrugerne virker tilfredse, mens politikerne og myndigheder virker magtesløse.

I min verden er der kun to løsninger. Enten sørger regeringen, EU-Kommissionen, Konkurrencestyrelsen, Forbrugerombudsmanden, Datatilsynet og alle de andre offentlige myndigheder for, at alle efterlever de samme regler. Alternativet er, at reglerne fjernes og saneres, så vi danskere får en chance for at konkurrere på lige vilkår.

John Andersen er vild med TikTok. Anders Krab-Johansen er bekymret for, at vores demokrati og frie markedsøkonomi bliver løbet over ende.

Her blev jeg klogere

De fleste seriøse danske aviser har en leder, som udtrykker chefredaktionens vurdering af et aktuelt emne. Siden det 19. århundrede har de ledende artikler i landets aviser spillet en central rolle i opinionsdannelsen i det danske demokrati. Det er vigtigt, for demokrati er netop samtale, ord og ytringer, før det er systemer og formalitet. Ordet er centralt i den åndelige oprustning. Derfor vil jeg fremhæve et par ledere fra husets aviser:

• Redaktionschef Klaus Wivel skriver i Weekendavisen, at Københavns Universitets ledelse skal skabe plads til fri meningsudveksling, efter at en undersøgelse har vist, at studerende, der ikke tilhører den yderste venstrefløj, oplever chikane.
• På B.T. roser debatredaktør Joachim B. Olsen, at de fire blå partier, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Konservative holder borgerligt konvent, og arbejder på en positiv fortælling.
• I Berlingske skriver chefredaktør Pierre Collignon, at det er på tide, at det franske demokrati lytter til befolkningens signal og giver Marine Le Pen fra Rassemblement National ansvar.

Tal til eftertænksomhed

46%

har Danmark reduceret sin udledning af drivhusgas siden 1990, skriver Danmarks Statistik. Lidt har også ret.