Engang imellem er man heldig. Forleden var det mig, fordi jeg fik lov til at holde tale til dimissionen på journalisthøjskolen DMJX i Aarhus. Jeg fik lejlighed til at sige et par ord om nysgerrighed og fordomme til de 97 nyuddannede journalister og tre fotojournalister, der sad bænket i det gule auditorium med udsigt til en velfortjent sommerferie.

Verden har mere brug for journalister end nogensinde, synes jeg. Vi lever i en tid, hvor vi oversvømmes med information på Instagram, Facebook, TikTok, ChatGPT, Googles mange services og fra flere andre steder. I ved det godt, så jeg skriver det kort: Information er godt, men urigtige oplysninger, manipulation og kommercielle budskaber forklædt som forbrugeroplysning er skidt. Og det går fra at være dårligt til farligt, når vrangforestillinger om fakta eller fordrejede enkeltsager bliver grundlaget for politik, regulering eller indgreb.

I Danmark er vi så heldige, at vi har journalister, der kan trænge igennem uvidenheden og dermed bidrage til et oplyst demokrati. Derfor fortalte jeg de nye journalister fra skolen i Aarhus, at de skal være stolte af deres håndværk. De har lært en metode, der betyder, at man kommer tættere og tættere på sandheden ved at indsamle information, tjekke kilder, forelægge anklager for alle parter, stille spørgsmål indtil man får svar og offentliggøre informationer – også dem, som nogen ikke vil have frem.

Heldigvis er danskernes tillid til nyhedsmedierne tårnhøj, ifølge Reuters Institutes Digital News Report. Mange fortæller den modsatte historie, men det er fordi, de tror, at Danmark er USA, og det er det som bekendt ikke. Vi har stærke, frie medier herhjemme, som har vist sig levedygtige igennem en brutal omstilling til en digital tidsalder. Danskerne går direkte til nyhedsmedierne, når de søger nyheder og information, som de kan stole på. Det skal vi værne om, for det er ikke givet, og journalisternes faglighed er nøglen.

Men mit originale bidrag til de nye journalisters uddannelse var ikke, at de skulle bruge den metode, de har lært på journalisthøjskolen. Mit originale bidrag var et par ord om nysgerrighed og fordomme, som jeg vil opsummere her.

Der er en udbredt fortælling om, at journalister er bedst, hvis de blot gengiver fakta, begivenheder og kilders udsagn. Idealet er beskrevet i bogen “Den nøgne journalist” af Nils Ufer, som bør læses af alle i vores branche. Fakta og korrekt gengivelse er en del af det journalistiske håndværk. Her har Nils Ufer helt ret. Men journalister er mennesker med forskellig baggrund, oplevelser og synspunkter, og det kan en uddannelse til journalist ikke annullere.

Mit budskab til de nyuddannede journalister var, at det er godt for vores branche, at vi journalister er en blandet flok, der ser verden med forskellige øjne. Det er en styrke, at der er kvinder og mænd, rige og fattige, intellektuelle og praktisk anlagte, socialt indignerede, historisk bevidste, internationalister og folk med fædrelandskærlighed i vores fag. Interesser og oplevelser er ofte brændstoffet til, at man som journalist får lyst til at interessere sig for en sag og undersøge den til bunds. Det gør, at hver enkelt journalist møder mennesker forskelligt, lytter til deres historie med andre ører og fortæller på en anden måde i tekst, lyd eller billeder. Mangfoldighed, ja tak.

Problemet opstår, når en journalist ikke kan eller vil erkende sit eget udgangspunkt. Så får vi ikke den nøgne journalist, men den blanke journalist. Det er en journalist, der selv tror, at hun eller han er en objektiv formidler, men som lidt for ofte bare får bekræftet sine egne fordomme i den verden, som hun eller han skal beskrive. De fleste opfatter deres egne fordomme som sund fornuft. Sådan er det selvfølgelig ikke.

Derfor skal man som journalist udfordre sig selv, så man anerkender sine egne vinkler og blinde vinkler. En måde at blive klogere på, er ved at forholde sig til sin egen reaktion på en række udsagn. Her er et par eksempler:

• Hvad er abort? Kvindefrigørelse eller afslutning af et lille liv?
• Hvad er begrebet hadtale? Regulering af ytringsfrihed eller et forsøg på at skabe lidt harmoni i en verden, der ellers går amok?
• Hvad er vindmøller? Løsningen på klimaproblemet med vedvarende strøm eller ødelæggelse af naturen med tårne i stål og glasfiber, der vil stå tilbage om hundrede år som skrald?
• Hvad er en kvinde? Halvdelen af jordens befolkning med XX-kromosomer, der har krav på beskyttelse eller et flydende begreb?
• Hvad vil det sige at være dansker? Er det statsborgerskab og et pas, eller er det en følelse af at høre til i Danmark?

Vi er alle farvet af vores opvækst, venner, forfængelighed, ambitioner og ønske om at slå til. Derfor skal man mærke efter, hvordan man reagerer, så ens fordomme kan blive afsløret for en selv, når det handler om vanskelige emner som abort, klima eller national identitet. En journalist skal ikke fornægte det engagement, der kommer af at føle noget, være indigneret eller ønske at gøre en forskel. En journalist skal erkende det, være opmærksom på det, og bruge det klogt i sin søgen efter at komme tættere på sandheden.

Vejen er den journalistiske metode, håndværket og en høj etik, som hjælper til at sikre korrekt information i en travl hverdag. Så bliver verden et bedre sted.

Jeg skal hilse fra Aarhus og sige, at jeg er overbevist om, at en ny årgang er klar til at sikre et oplyst demokrati. Sådan begynder og slutter en god sommerdag.

Her blev jeg klogere

Journalist Leny Malacinski fortæller i Weekendavisen, at den 60-årige økonom Jacob Thorngaard har modtaget en afgørelse fra Skattestyrelsen, der betyder, at han skal betale 110 procent i skat Journalist Simon Andersen skriver i Berlingske, at politiet stod udenfor morderen Philip Patrick Westh hus i timevis uden at gribe ind, selv om en 13-årig pige var kidnappet derinde Journalist Sebastian Bjerring Jensen fra B.T. afslørede, at direktøren for Danmarks Fængsler, Ina Eliasen, brugte omkring 720.000 kroner om året på bil og to chauffører, der kunne fragte hende rundt

Tal til eftertænksomhed

55

grader celsius bliver varmerekorden i år 2045, postulerer organisationen Oxfam i et opslag på Facebook. Mon dog? Jeg savner en journalist, der laver faktatjek.

Foto: Dimission 2026 - Danmarks Medie- og Journalisthøjskole _