Alle taler om åndelig oprustning. I Det Berlingske Hus er vi så heldige, at ånden længe har svævet over os, og nu har vi lavet et kursus, så ånden også kan vokse inde i bygningen.

For ånd er vigtigt, når verden tumler rundt med kunstig intelligens, konsekvenserne af masseindvandring, woke-tosserier og Palæstina-aktivister i gaderne, krig i Ukraine, usikkerhed på godt og ondt fra USAs præsident, Donald Trump, og et selvbevidst Kina, der gerne vil fylde for meget.

Verden står i en brydningstid, hvor det er vigtigt at besinde sig på, hvor vi kommer fra, hvor vi står, og hvor vi skal hen?

Derfor har over 50 medarbejdere i Det Berlingske Hus meldt sig til et kursus i vores demokratiske ansvar og vores mediehus’ værdigrundlag. Det er jeg meget glad for, fordi jeg har sat det i gang efter snart otte år som koncerndirektør og udgiver for Berlingske Media. Vi ser det som vores egen lille højskole, hvor vi kan drøfte tidens spørgsmål.

Helt praktisk foregår kurset ved, at Andreas Paulsen, fagchef for Rahbeks Højskole og leder af Cepos’ akademi, har sammensat et program med otte kurser af tre timers varighed. Vi begyndte i denne uge, hvor B.T.s politiske redaktør, Emilie Jäger, interviewede tidligere minister Bertel Haarder og journalist Bent Blüdnikow om efterkrigstidens demokratidebat, hvorefter Anne Sophia Hermansen fra Weekendavisen havde en oplysende samtale med de to fodboldstjerner og bognørder Emil Berggreen og Jannick Liburd om Peter von Scholtens historie på Dansk Vestindien.

Nu hvor jeg sidder og læser programmet for resten af sæsonen, får jeg helt lyst til at invitere alle jer, der læser mit nyhedsbrev med indenfor. For vi skal igennem en stribe af emner, som jeg tror gør os til både bedre mennesker og bedre borgere i vores danske demokrati.

Vi skal runde ytringsfriheden, fordi vi er i et mediehus med en lang og stolt tradition. Vi skal dykke ned i Trykkefrihedens historie og afskaffelsen af censur. Herfra folder vi vingerne ud, når vi skal igennem alle de temaer, der bliver berørt i Det Berlingske Hus’ redaktørerklæring fra 1948, som beskriver Berlingske, Weekendavisen og B.T.s særlige rolle i dansk presse. Redaktørerklæringen er et dokument, der blev forfattet efter Anden Verdenskrig med daværende chefredaktør Terkel M. Terkelsen som pennefører. Efter krigen og nazisternes censur og pres på danske medier, var der behov for, at aviserne fik gjort det klart, at man ønskede at være den fri presse i demokratiets tjeneste.

Redaktørerklæringen er en kort tekst, som beskriver, hvordan man laver fri, ansvarlig og borgerlig presse, og selv om den er 77 år gammel, er den stadig ledestjernen for husets chefredaktører og vores mediers rolle. Derfor er kurset tilrettelagt omkring de begreber, der dukker op i netop redaktørerklæringen.

På kurset skal vi derfor igennem folkestyre, markedsøkonomi og velstandens kilder. Vi skal drøfte kristendommen, Gud, verden og friheden. Jeg glæder mig til, at vi skal runde kultur, kulturarv, dannelse, naturen, klima og teknologi, før vi slutter ved borgerlige ansvar for det hele. Vi skal også forbi aktuelle emner, som “rovdyrenes tid”, som nogen sikkert vil genkende som titlen på italieneren Giuliano da Empolis fantastiske bog om verdens nye magtstrukturer.

Hvorfor? Fordi der er noget, vi har tabt, mens vi halsede ind i det 21. århundrede. Mennesket lever ikke af brød alene. Vi har brug for ånd og sjæl, og derfor har vi brug for historierne om os selv og hinanden.

Her blev jeg klogere

Remigration er tidens store emne, som utvivlsomt vil præge debatten i Danmark og resten af Europa de næste mange år. Indvandringen fra Mellemøsten, Nordafrika og andre lande med overvejende muslimsk befolkning ændrer de europæiske lande i et hurtigt tempo, så den oprindelige befolkning er bange for deres kultur, levevis, traditioner og samfund.

• Det var et interview i Weekendavisens podcast Avistid 1:1 med Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, der satte ild til debatten
• B.T.s debatredaktør Joachim B. Olsen fulgte op med en udgave af podcasten Borgerlig Tabloid, hvor han stillede spørgsmålet: Skal Ali sendes hjem, Mikkel Bjørn?
• Berlingske tog emnet videre i et interview med den franske forfatter Renaud Camus, der er ophavsmand til debatten om, at indvandringen i Europa de seneste 50 år er en befolkningsudskiftning

Tal til eftertænksomhed

23%

af den danske befolkning læser dagligt skønlitteratur, hvilket er det højeste niveau i 30 år, ifølge Danmarks Statistik. Det er en god nyhed

Topfoto: ‘The Death of Socrates’, malet i 1787 af Jacques-Louis David