Berlingske Media køber majoritet i Listen to News

27. August 2020

Kontakt

Anders Krab-Johansen Koncernchef og udgiver Kontaktes via Lucia Elisabeth Kyle +45 29 73 72 93 Christian Grønlund Administrerende direktør +45 60 51 46 57

Berlingske Media køber majoritet i Listen to News-img

Lyd spiller en voksende rolle inden for moderne nyhedsformidling. Derfor har Berlingske Media købt 60 procent af selskabet Listen to News, som er specialiseret i formidling af nyheder i audioformat.

Med ejerskabet ønsker Berlingske Media at understøtte Listen to News’ fortsatte udvikling, som samtidig vil bidrage til mere viden om avanceret teknologi inden for digital audio. Listen to News fortsætter som et uafhængigt selskab, der ikke integreres i Berlingske Medias øvrige forretning.

“Vi ser frem til samarbejdet og satser på, at Listen to News kan udvikle sig til en førende spiller inden for distribution af nyheder på lyd,” siger Anders Krab-Johansen, koncernchef og udgiver for Berlingske Media.

Stifterne og de nuværende aktionærer fortsætter deres engagement i Listen to News, som har eksisteret siden 2014. I ejerkredsen findes bl.a. andet serieinvestor Frank Lyhne og selskabets administrerende direktør, Christian Grønlund, der fortsætter som direktør. “Listen to News er blevet modnet de seneste år, og vi er klar til at investere i næste skridt. Derfor er vi taknemmelige for, at vi får en hovedaktionær med indgående viden om mediemarkedet,” siger Christian Grønlund.

Prisen for ejerandelen oplyses ikke.

Flere pressemeddelser

Slide 1 of 11
Slide 1 of 11