Berlingske når ambitiøst vækstmål: 100.000 betalende abonnenter

3. December 2021

KONTAKT

Tom Jensen Ansvarshavende chefredaktør, Berlingske tomj@berlingske.dk Mobil: +45 23 32 27 29 Lisbet Røge Jensen Marketingdirektør, Berlingske Media lrje@berlingskemedia.dk Mobil: +45 22 16 76 43

Berlingske når ambitiøst vækstmål: 100.000 betalende abonnenter-img

De seneste år har Berlingske oplevet kraftig vækst i antallet af abonnenter. Onsdag blev målet, som man i 2018 satte sig om 100.000 betalende abonnenter, indfriet.

I november havde Berlingske som månedsgennemsnit 100.017 betalende abonnenter. Berlingske har siden januar 2018 haft en vækst i antallet af abonnenter på godt 40%.

“Det er fantastisk at opleve, at så mange danskere gerne vil betale for troværdig journalistik og vedkommende debat. Vi har over de seneste år arbejdet for at udvikle Berlingske som Danmarks førende borgerlige medie, og at nå målet om de 100.000 abonnenter bekræfter, at det er lykkedes,” siger Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør på Berlingske.

I samme tidsrum er antallet af digitale abonnenter mere end tredoblet, så flere end halvdelen af Berlingskes abonnenter nu er rent digitale.

“Vi har det klare mål, at Berlingske skal være digital. Den store fremgang i antallet af digitale abonnenter viser, at også det har været en succes. Læserne og abonnenterne strømmer til berlingske.dk, som er det største digitale kvalitetsmedie i Danmark”, siger Lisbet Røge Jensen, marketingdirektør i Berlingske Media.

Flere pressemeddelser

Slide 1 of 21
Slide 1 of 21