Om os

Berlingske Media driver de store nationale medier Berlingske, BT og Weekendavisen samt en række digitale aktiviteter og Radio24syv. Hver uge har vi 1,8 millioner læsere på tværs af vores trykte og digitale medier, og gennem vores mediers kvalitetsjournalistik informerer og oplyser vi den danske offentlighed, og bidrager til den demokratiske debat.

Vi kan spore vores historie tilbage til 1749, hvor vi begyndte at levere nyheder til den danske befolkning via Kjøbenhavnske Danske Post-Tidender, som senere blev til Berlingske Tidende.