Service-Partner til Berlingske Media Kundeservice

Kunne du tænke dig at yde den bedste kundeservice for abonnenter på Danmarks bedste aviser?

Hvis du er udadvendt, energisk, har et fantastisk humør og kan lide at tale i telefon, er du måske den, vi søger!

I vores Kundeservice, placeret centralt i København, servicerer vi abonnenter på Danmarks førende aviser. Vi sætter en ære i at yde en personlig service, som er målrettet den enkelte abonnent og det enkelte produkt.

Vi har høj fokus på mersalg, hvilket afspejler sig i vores drift, hvor der er fokus på daglige konkurrencer samt indfrielse af personlige målsætninger.

Vi tilbyder:

  • Fast timeløn.
  • Gode provisionsmuligheder.
  • Fleksible arbejdstider.
  • Træning i kommunikation, konflikthåndtering, samtaleteknik, salg, kundeservice og meget mere.
  • Et godt, socialt og ungt arbejdsmiljø.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling.

Jobbet:
Som medarbejder i Berlingske Medias Kundeservice, servicerer du vores mange abonnenter. Du får mulighed for at udvikle dig personligt og styrke dine faglige kompetencer inden for personlig kundebetjening, salg og service. Vi sørger for, du får en grundig oplæring inden for alle vores produkter, samt uddannelse indenfor salg og service, samtaleteknik og konflikthåndtering.

Din profil:

  • Du er serviceorienteret og ansvarsbevidst.
  • Du trives med at sælge (erfaring er intet krav).
  • Du er forandringsparat og trives i et travlt miljø.
  • Du er positiv og veltalende.
  • Du er engageret og grundig.

Arbejdstider og løn:
Du kan arbejde minimum 30 timer om ugen i tidsrummet hverdage kl. 08.00-17.00, weekender og helligdage kl. 07.45-12.00.
Vi giver dig en fast timeløn, samt rigtig gode muligheder for provision.

Ansøgning:
Send din ansøgning og fortæl lidt om dig selv, din baggrund og uddannelse samt dine motiver for at søge stillingen.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Kundeserviceleder, Kristoffer Koch Petersen, på tlf. 2545 6363.
Ansøgningerne bliver behandlet løbende.
Opstart onsdag d. 29. marts

Søg stillingen Ansøgningsfrist: 27. marts 2017

Hos Kundeservice lægger vi stor vægt på, at vi har en arbejdsplads, der gør det muligt at kombinere en seriøs indstilling til arbejdet med et godt socialt miljø. Vi sætter pris på gensidig respekt, såvel internt som eksternt, samt et arbejdsmiljø, hvor vi lærer af vores fejl og fejrer vores succeser. Vi har et stort fokus på uddannelse og udvikling af vores personale. Vi arbejder målrettet med at udvikle dit potentiale og dine faglige kompetencer.

Berlingske Media driver de store nationale medier Berlingske, BT og Weekendavisen samt en række digitale aktiviteter og Radio24syv. Hver måned er vi i kontakt med 661.000 læsere og 2,4 mio. netbrugere og gennem vores mediers kvalitetsjournalistik informerer og oplyser vi den danske offentlighed og bidrager til den demokratiske debat. Vi lægger vægt på, at vores ca. 1.100 medarbejdere er ambitiøse, initiativrige og innovative.