Idéerne er væltet ind til Business Boost

Iværksætterkonkurrencen Business Boost er indtil videre en stor succes med knap 300 ansøgninger. Ekspertpanelet går nu i gang med at uvælge de bedste forretningsidéer.

Søndag 8. oktober udløb fristen for at indsende idéer til Berlingske Business’ iværksætterkonkurrence, Business Boost. Målet var 100, men lige knap 300 start-ups har deltaget med alt fra innovative løsninger på hverdagsproblemer til banebrydende opfindelser og forretningsidéer. Fantastisk godt gået!

I de kommende uger skal feltet skal snævres ind. 300 skal blive til 30, der går videre til elevatorpitch​ d. 24. oktober.

I elevatoren får deltagerne ét minut til at pitche deres idé til dommerpanelet, der er sammensat af nogle af Danmarks mest succesrige iværksættere: Martin Thorborg, Mette Lykke, Louise Ertman Baunsgaard, Christian Stadil og Rasmus Schmiegelow.

Panelet skal sammen vælge de ti start-ups, der løber af sted med titlen som vinderne af årets Business Boost inkl. massiv rådgivning fra førende eksperter.

Den videre proces vil blive foreviget på video, der bliver offentliggjort på ​Businessboost.business.dk.

​Vinderne bliver offentliggjort d. 6. november.