1749. En borgerlig
københavneravis er født
Den 3. januar udgiver Ernst Henrich Berling første nummer af Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender, forløberen til den Berlingske, vi kender i dag. Det sker med kongens tilladelse, et privilegium der giver eneret til at distribuere aviser til nedsat porto og både på dansk, tysk og fransk. Tirsdag og lørdag er der københavnerstof med vægt på erhvervsliv, hof og diplomati, forordninger og navnestof. Man kan også følge skibstrafikken, vekselkurserne og priserne på vigtige varer. Alt sammen under nøje opsyn og censur af universitetet, embedsmænd og politimestre.
1765. Hjem til Pilestræde
Avisen flytter fra Store Kannikestræde først til Klareboderne og sidenhen til Pilestræde, hvor Berlingske Media stadig bor i dag.
1901. Den fri, ansvarlige presse
Med grundloven i 1849 kommer pressefriheden. På trods af det, bliver Berlingske Tidende stadig brugt af statsmagten og fra tid til anden som regeringsorgan. Først efter det politiske systemskifte i 1901 vinder avisen sin fulde uafhængighed - og endnu flere læsere.
1916. Så sker der noget
Tabloidavisen B.T. er på gaden med Henry Hellssen ved roret. En let læselig og stærkt nyhedsbetonet formiddagsavis til københavnerne, der straks tager B.T. til sig som deres egen.
1948. Redaktørerklæring
Det er nu, Det Berlingske Hus vedtager vores redaktørerklæring. Den er fundamentet for alle husets udgivelser, et udtryk for ejernes vilje til at forsvare ytringsfriheden og sikre husets redaktører redaktionel uafhængighed.
1971. Mindre aften,
mere weekend
Fjernsynet og indskrænket postomdeling bliver Berlingske Aftenavis’ død. I stedet får vi Weekendavisen, en selvstændig avis med dybdegående orientering i lødig form, som det hed. Sådan kender vi også avisen i dag.
2011. Læs med ørerne
I 2011 kommer Radio24syv til. Det er en privatejet, licensfinansieret public service taleradio – og en fræk familieforøgelse, der napper statsradiofonien i haserne.