BTMX forfremmer Andreas Karker til politisk redaktør

BTMX har hentet politisk redaktør i egne rækker. Andeas Karker, der i mange år har været politisk reporter, får pr. 1. oktober ansvaret for BTMX’ politiske dækning.

Det bliver et kendt ansigt i BMTX-lejren, der pr. 1. oktober overtager ansvaret for det politiske område.

Andreas Karker blev ansat på BT i 1986, har været politisk reporter siden 1994, og har siden 2004 skrevet ikke mindre end seks bøger om politik. Senest de to meget omtalte biografier “LLR” om statsminister Lars Løkke Rasmussen og “Inger – der hvor hun kommer fra” om Inger Støjberg.