Vores historie

  1. Ernst Henrich Berling indvandrer til Danmark.

  2. Berling får eget bogtrykkeri i Store Kannikestræde.

  3. Den første udgave af Berlingske udkom 3. januar 1749 under navnet Kjøbenhavnske Danske Post-Tidender.

  4. E.H. Berling dør. Familien driver virksomheden videre.

  5. Avisen flytter til Pilestræde.

  6. Avisen bliver - tvunget af omstændighederne - officielt regeringsorgan under navnet "Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende". Avisen redigeres af en embedsmand i Udenrigsministeriet - Daniel Manthey.

  7. Manthey dør og familien Berling får lov at købe det oprindelige privilegium tilbage. Avisen ændrer navn til "Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske politiske og Avertissements-Tidende" og begynder at udkomme seks dage om ugen.

  8. Avisen får en ny ledelse i M.L. Nathanson og Carl Berling. Den journalistiske kvalitet højnes og abonnementstallet mangedobles i de følgende 20 år. Den Berlingske avis bliver langt den største i København.

  9. Avisen begynder at udkomme to gange om dagen, morgen og aften.

  10. Danmark får sin første grundlov. Ytrings- og trykkefrihed bliver i den forbindelse almindelige rettigheder. Der hersker nu fri konkurrence på avismarkedet.

  11. Carl Berling dør. Han efterlader sine arvinger en større formue og en velkonsolideret virksomhed.

  12. Avisen får sin første rotationspresse.

  13. Det politiske systemskifte. Berlingske står isoleret efter at have støttet det tabende Højre mod det sejrende Venstre og den fremvoksende arbejderbevægelse. Avisen har kun cirka 10 % af københavnerpressens samlede oplag.

  14. Avisen får ny ledelse med Christian Gulmann som chefredaktør og Louis Henius som forretningsfører. Der gennemføres en redaktionel og produktionsmæssig oprustning, som giver avisen et stærkt udgangspunkt i konkurrencekampen. Søndagsudgaven lanceres.

  15. Berlingske Tidende bringer for første gang et foto.

  16. B.T. begynder at udkomme. Navnet B.T. er hentet fra begyndelsesbogstaverne i Berlingske Tidende.

  17. Berlingske begynder at udgive ugebladet Søndags-B.T. (frasolgt 1987).

  18. Berlingske starter Jyske Tidende, nu medejer af det fusionerede JydskeVestkysten.

  19. B.T. Drenge i Haslev i forbindelse med Oxford-bevægelsens stævne i byen. Fotograf ukendt.

  20. Velkommen i Det Berlingske Hus. En gæst bliver modtaget ved elevatorerne. Fotograf ukendt.

  21. Berlingske begynder at udgive Billed-Bladet (frasolgt 1987).

  22. Bude samlet til gruppefoto på taget af Det Berlingske Hus. Fotograf ukendt.

  23. Medarbejdere i Berlingske Tidende frokoststuen. Foto: Paul Raae.

  24. Berlingske Tidende bude. Fotograf: Foto-Andersen/Scanpix.

  25. B.T. motorcykelbude i Berlingske Tidendes gård i Pilestræde. Fotograf ukendt.

  26. Det Berlingske Hus fejrer 200 års fødselsdag. Facaden i Pilestræde er udsmykket med årstallene 1749 og 1949. Foto: Sven Gjørling.

  27. B.T.s redaktion. Foto: Poul Petersen.

  28. Tre af Berlingske Tidendes fotografer med deres Rollei kameraer. Foto: Hakon Nielsen.

  29. Det Berlingske Hus er i en unik situation. Berlingske Tidende er Danmarks største dagblad, og B.T. er det næststørste. Med over 3000 medarbejdere er koncernen en af Danmarks større virksomheder.

  30. Den lange fremgangslinie brydes. Berlingske Tidende taber oplag.
    Oliekrisen i 1973 fører til vigende annoncemarked, og Berlingske Tidende mister på få år 30 % af sine annoncer.

  31. Berlingske Tidende trykkeriet i Pilestræde, 1976. Foto: Jette Ladegaard.

  32. Foto: Nødaviser køres ud forbi demonstranter. Fotograf ukendt.

    Husets ledelse forsøger at gennemtvinge et rationaliseringsprogram og indføre ny teknik. Det udløser en 141 dage lang typograf-konflikt, som lammer Berlingske Tidende, B.T. og Weekendavisen.

    Konflikten ender med et slags forlig, der dog ikke skaber ro eller løser problemerne.

  33. Egenkapitalen er tabt og Berlingske er på randen af konkurs. Under ledelse af landsretssagfører Kristian Mogensen rettes henvendelse til en række investorer, især større danske erhvervsvirksomheder, som indskyder ny kapital til den fortsatte drift. Det Berlingske Selskab af 1982 stiftes og overtager ejerskabet fra E.H. Berlings efterkommere.

  34. Der indføres ny grafisk teknologi.

  35. Foto: Lisbeth Knudsen, redaktør på Berlingskes erhvervstillæg, sammen med Nils Groes. Foto: Bjarne Lüthcke.

    Den sidste avis trykkes i Pilestræde. Koncernens nye trykkeri i Avedøre tager over.

    B.T. lancerer sin søndagsudgave.

  36. Jydske Tidende og Dagbladet Vestkysten fusioneres og bliver til JydskeVestkysten. Det Berlingske Officin og Den Sydvestjydske Venstrepresse ApS ejer hver 50 procent af det nye selskab.

    Under navnet Metropol indleder Berlingske et strategisk annoncesamarbejde med De 3 Stiftstidender og Jydske Vestkysten.

  37. Sammen med De 3 Stiftstidender opkøber Berlingske De Bergske Blade, der blandt andet indeholder en række lokale jyske dagblade.

  38. Berlingske bliver medejer af Århus Stiftstidende, der begynder at udkomme som treudgavers regionalavis under dagbladstitlerne Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis og Dagbladet Djursland.

    Internettjenesten Berlingske Online oprettes. Berlingske Tidende får en netudgave.

  39. Berlingske Tidende fejrer sit 250-års jubilæum. I den forbindelse beder man en uafhængig historiker, Rasmus Kreth, om at lave en grundig undersøgelse af avisens holdning til nazismen i perioden 1933-45. Resultaterne publiceres i bogen, "Pilestræde under pres".

  40. Foto: 28. november 2000. Jan Lindh (tv), administrerende direktør i norske Orkla Media sammen med Joachim Malling (th), koncernchef i Det Berlingske Officin informerer medarbejderne om, at Orkla overtager koncernen. Foto: Morten Juhl.

    Norske Orkla køber Berlingske, som bliver en del af Orkla Media, en af Nordens fem største mediegrupper.

    Berlingskes ejerandel i Århus Stiftstidende øges til 90 %.

    Nogle af Berlingskes partnere i Metropol træder ind i Berlingske Onlines ejerkreds, og selskabet ændrer navn til Metropol Online.

    B.T. får netudgave.

    To helt nye avistrykkerier indvies i henholdsvis Slagelse og Struer.

  41. Foto: I 2001 begyndte Det Berlingske Officin at udgive gratisavisen Urban. Her deles avisen ud på Kongens Nytorv i 2004. Foto: Carl Redhead.

    Berlingske gennemfører en divisionalisering, som giver koncernens enkelte grene større økonomisk uafhængighed og tilsvarende ansvar.

    Weekendavisen får netudgave.

    Berlingske køber sig ind i ErhvervsBladet.

    Koncernen begynder at udgive gratisavisen Urban i Storkøbenhavn.

  42. Koncernen indgår et samarbejde med Politikens Hus om at skabe et fælles trykkeri i Avedøre - Trykkompagniet A/S.

    InfoMedia Huset A/S etableres som et digitalt arkivselskab, der er ligeligt ejet af Berlingske og JP/Politikens Hus.

    Berlingske overtager Børsens Nyhedsmagasin, som blev til Berlingske Nyhedsmagasin og i dag: Berlingske Business magasin.

    Berlingske Bladsalg og Service udskilles som selvstændigt aktieselskab fra Berlingske Tidende.

    Berlingske Service & Økonomi etableres i oktober som fælles servicecenter for regnskab, indkøb og domicilservice.

  43. Gennem opkøb og tilegnelse af lokale sendetilladelser opnår JydskeVestkysten og De Bergske Blade regional radiotilstedeværelse i henholdsvis Syd- og Nordvestjylland.

    Det Berlingske Officin etablerer sammen med Talpa Radio og Nordjyske Medier salgsselskabet, Det Danske Radiobureau, der sælger national radioreklame.

    Det Berlingske Officin overtager ErhvervsBladet A/S.

    Berlingske Tidende gennemfører et omfattende læseranalyseprojekt, der skaber basis for en ny skarpt prioriteret avis, der søger at tage højde for læsernes behov.

  44. Medarbejdere på Metropol Online, 2004. Foto: Carl Redhead.

    Det Berlingske Officin køber kultur- og gå i byen-guiden, aok.dk

    I september krydser Urban Storebælt og starter distribution på Fyn og i Jylland. Avisen bliver dermed landsdækkende.

    Det fælles trykkeri for Berlingske og Politiken, Trykkompagniet, bliver indviet i september efter to års ud- og ombygning.

    Berlingske Bladsalg og Service kåres som den danske mediebranches bedste Call Center.

    TIPS-bladet sælges i januar til bladets adm. dir. og ansvarshavende chefredaktør gennem mere end 25 år, Carsten Andreasen.

  45. Bygningerne i Pilestræde sælges til ejendomsselskabet, Norden mod en aftale om at bygningerne ombygges og sættes i stand til Det Berlingske Officin, som nu i stedet er lejer af bygningerne.
    Det Berlingske Officin køber 51 % af aktierne i kommunikationshuset, SP3.

  46. Foto: Gratisavisen Dato fik et kort liv. Her er det avisens lokaler på Aldersrogade, efter lukningen. Foto: Lars Helsinghoff Bæk.

    Britiske Mecom Group Plc køber Det Berlingske Officin, og koncernen bliver dermed en del af et helt nyt europæisk medieselskab drevet af, David Montgomery.

    Urban er med sine 713.000 læsere Danmarks mest læste avis.
    Berlingske Tidende skifter format fra det store broadsheet til det mere handy tabloidformat.

    Det Berlingske Officin starter udgivelsen af den gratis husstandsomdelte avis, dato - som lukkes igen 10 måneder senere.

    800 medarbejdere flytter fra hovedkvarteret i Pilestræde og ombygningen, der var en del af salgsaftalen, påbegyndes.

  47. Lisbeth Knudsen tiltræder som koncernchef.

    Det Berlingske Officin køber lokalavisen, Ugebladet Skanderborg.

    Det Berlingske Officin erhverver det fulde ejerskab af kommunikationshuset, SP3.

  48. Det Berlingske Officin skifter navn og identitet til Berlingske Media.

    Ca. 1100 medarbejdere flytter ind i det ombyggede og nyrenoverede hovedkvarter i Pilestræde. B.T., Berlingske Tidende, Urban, Erhvervsbladet, Berlingske Nyhedsmagasin og Weekendavisen samles på fælles adresse.

    Koncernens dagblade i Pilestræde får fælles redaktionelt Newsroom.
    Århus Stiftstidende træner journalisterne i at være "MOJOs" (mobile journalists).

    Koncernens annoncesalg centraliseres i to centre, Danmark Øst og Danmark Vest.

    Berlingske Media lancerer otte nye selvstændige websites.
    Webshoppen lidtmere.dk åbner

  49. Foto: 7. januar 2009. Hendes Majestæt Dronningen besøger Berlingske Media, da koncernen fejrer 260 års fødselsdag. Foto: Liselotte Sabroe.

    Berlingske Media fylder 260 år.

    Den nye afdeling Berlingske Media Mobile dannes. De landsdækkende nyhedshjemmesider får dedikerede mobilsider, og byguiden AOK (Alt om København) lancerer en iPhone app. Senere lancerer også AOA (Alt om Aarhus) en lignende app.

    Berlingske Lokale Medier lancerer den hyperlokale nyheds- og communityside, dinby.dk

  50. Foto: Medarbejdere på Viborg Stifts Folkeblad i fuld gang med at idéudvikle ved Berlingske Medias første innovationsdag. Foto: Preben Madsen.

    Berlingske Media vender flere års dårlige regnskaber til et positivt EBITDA-resultat, efter en økonomisk turnaround-proces.

    Der holdes innovationsdag, hvor alle koncernens medarbejdere kan udtænke idéer til nye tiltag og produkter. Dagen er blevet en fast årlig tilbagevendende begivenhed.

    Daily Deal sitet, Sweetdeal lanceres - sitet er i dag Danmarks største, når det gælder Social Shopping og er en økonomisk succes.

    Berlingske Media står nu for produktionen af mobil-apps til alle Mecoms divisioner og opnår dermed en hurtigt voksende ekspertise inden for feltet.

    Allerede før den første iPad rammer det danske marked er Berlingske Business klar med en app til den nye platform. Senere er det blevet til adskillige avancerede iPad apps.

    Berlingske Media Forlag bliver en realitet. Med eget forlag kan koncernen selv udgive bøger primært skrevet af egne journalister.

    Koncernen indgår i flere nye partnerskaber - man leverer nyheder til msn.dk, ervherver 25 procent af aktierne i Boliga.dk og starter radiokanalen Pop FM sammen med SBS Radio.

  51. Foto: 1. november 2011: Kulturminister Uffe Elbæk og Lisbeth Knudsen trykker på knappen, der starter den første udsendelse på Radio24syv. Foto: Martin Sylvest Andersen

    Sammen med People Group vinder Berlingske Media udbuddet af en ny landsdækkende licensfinansieret public service radio. Radio24syv, som den nye kanal kommer til at hedde, går i luften i november 2012.

    Den førende danske sundhedsportal Netdoktor erhverves.

    B.T. lancerer betaling for online artikler, guides og tests i BT PLUS. Vægten er på brugbare informationer, og artiklerne kan købes enten gennem mikrobetalinger eller abonnement.

    Berlingske Tidende starter året med et redesign og skifter navn til Berlingske. Det nye design fører til, at avisen vinder titlen som European Newspaper of The Year 2011.

    Fire af Berlingske Medias titler får mobilapps til styresystemet Android. Berlingske Media har ved årets udgang mere end 25 forskellige app-titler i porteføljen.

    Mecom Mobile, som opererer fra Pilestræde, producerer i årets løb mere end 100 mobilapps til Mecoms divisioner i Norge, Holland, Polen og Danmark.

    Det nye rejsemagasin Escape lanceres, og magasinet BILEN lukkes.

  52. Foto: Marts 2012: Chefredaktør Olav Skaaning Andersen er på gaden for at uddele eksemplarer af et relanceret BT. Foto: Bax Lindhardt.

    Berlingske Nyhedsbureau, BNB ser dagens lys. Bureauet skal levere bureaustof til koncernens egne medier samt eksterne kunder.

    Mecom og Berlingske Media præsenterer en ny strategi.

    Som en del af en nedskæringsrunde lukkes gratisavisen Urban.

    B.T. relancerer, dropper punktummerne og hedder nu BT.

    Berlingske og BT lancerer nyhedsapps til styresystemet Windows Phone. Applikationerne er udviklet over en weekend i samarbejde med Microsoft og frivillige udviklere.

    Berlingske Media og Mecom gennemfører outsourcing af IT-drift til det indiske firma HCL, hvilket sikrer store besparelser. HCL overtager opgaven fra CSC.

    Berlingske Medias lokale dagblade indfører betaling for nyhederne på nettet.

    Berlingske Medias ejer, Mecom undersøger mulighederne for et frasalg af deres aktiviteter i Polen, Holland og Danmark.

  53. Foto: I starten af 2013 lancerede Berlingske sin nye digital first strategi. Et af tiltagene var Berlingske Aften, der udkommer på iPad klokken 17. Foto: Thomas Lekfeldt.

    I løbet af året frasælger Mecom Berlingske Medias ejerandele i Syddanske Medier, Boliga og Jobzonen. Desuden sælges otte sjællandske og seks jydske ugeaviser.

    Berlingske nylanceres med en tungere avis i weekenden, alt indhold kommer ud på de mobile platforme. En digital aftenudgave af Berlingske ser dagens lys sammen med et markant fornyet b.dk.

    I løbet af foråret introduceres et nyhedsabonnement, så der betales uanset, hvilken medieplatform læserne og brugerne foretrækker at få nyheder og andet indhold fra.

    Berlingske Medias mobilbureau, WeMobilise udvikler i samarbejde med Kongehuset den allerførste royale app, som lanceres på Hendes Majestæt Dronningens fødselsdag 16. april.

  54. Berlingske lancerer portalen politiko.dk for alle landets politiske interesserede.

    Den Belgiske mediegruppe De Persgroep tilbyder at købe det samlede Mecom Group Plc for 1, 8 mia. DKK.

  55. Belgiske De Persgroeps køb af Mecom godkendes af de hollandske konkurrencemyndigheder, og Berlingske Media skifter dermed ejer.

    Berlingske Media sælger sin jyske lokalmedieforretning og to trykkerier til Jysk Fynske Medier.

    Koncernchef Lisbeth Knudsen forlader Berlingske Media 1. oktober. Bjarne W. Munck bliver konstitueret koncernchef.

    Berlingske Media lancerer en ny strategi som fokuserer på de tre store brands Berlingske, BT og Weekendavisen. Som et led i den nye strategi lukkes bl.a. Berlingske Nyhedsbureau, og der afskediges medarbejdere.

  56. Mette Maix bliver ny administrerende direktør for Berlingske Media.
    BT fejrer sin 100 års fødselsdag.
    Berlingske relancerer med nyt skarpt design og en daglig kultur- og livsstilssektion, B.