Journalistpraktik

Som journalistpraktikant eller fotojournalistpraktikant i Berlingske Media bliver du en del af en ambitiøs medievirksomhed.

Vores medier er i konstant udvikling, og hverdagen er spændende og ofte hektisk. Derfor kræver det, at du er engageret, ambitiøs og selvstændig, hvis du skal være praktikant i vores mediehus.

Du får mulighed for at prøve kræfter med mange journalistiske genrer og stofområder som sport, kultur, politik, erhverv og livsstil. Du vil i løbet af din praktiktid komme til at arbejde med både web- og printjournalistik.

Vi er på udkig efter både de hårde nyhedshunde og de gode skribenter, som med sublimt sprog og fortælleteknik kan give vores læsere de helt unikke oplevelser med reportager, features og portrætter.

Vi lægger vægt på troværdig, kritisk og velskreven journalistik af høj kvalitet, og derfor er forventningerne til dig og din arbejdsindsats store. Vi forventer også, at du har styr på de grundlæggende journalistiske genrer og arbejdsmetoder.

Som udgangspunkt skifter du redaktion hvert halve år – i visse tilfælde dog hver tredje måned. Du vil under hele forløbet komme til at arbejde i et tæt redaktionelt arbejdsmiljø.