Flere Berlingske fotografer hædret med internationale priser

Berlingskes fotografer kan noget ganske særligt. Igen er flere af dem hædret med internationale priser i konkurrencen Pictures of the Year International, som afvikles i disse uger og endnu ikke er slut.
​​​​​​
Tre fotografer fra Berlingske er i denne og sidste uge blevet hædret med flotte priser ved den internationale fotokonkurrence Pictures of the Year International, der uddeler priser for 74énde gang. Konkurrencen hører til i den tunge liga og vurderes til at være nummer to på listen over internationale betydningsfulde fotokonkurrencer kun overgået af World Press Photo. I denne konkurrence er Berlingskes fotografer oppe mod toneangivende nyhedsmedier som NY Times, Washington Post og Los Angeles Times.

Søren Bidstrup var den første af Berlingskes fotografer, der blev hædret, og det med førsteprisen i kategorien “Feature” for et af hans billeder fra serien “Trumpland”​ taget i forbindelse med hans og journalisten Poul Høis reportager fra USA i tiden op til det amerikanske præsidentvalg. I denne uge var det Thomas Lekfeldt, der vandt førsteprisen i kategorien “Newspaper Local Picture Story” for serien “Nætter på neonatal-afdelingen”​. Andenpladsen, i samme kategori, gik til Asger Ladefoged for billeder af elever fra 6.x på Øster Farimagsgade skole på Østerbro taget under deres lejrtur hos kontroversielle Carl-Mar Møller i Kokkedal.​ Overskriften på Ladefogeds fotoserie er, “Alternativ læring”.

​Helt frem til 23. februar uddeles der priser i konkurrencen.

Thomas Lekfeldts billede fra vinderserien “Nætter på neonatal-afdelingen”

Søren Bidstrups vinderbillede “Tre præsidenter” 

Asger Ladefogeds vinderbillede fra serien “Alternativ læring”

 

​Besøg Pictures of the Year Internationals hjemmeside.