Den Berlingske Fonds Hæderspris 2017 tildeles H.K.H. Kronprinsesse Mary

Traditionen tro uddeler Den Berlingske Fond hvert år i januar sine to store priser, Hædersprisen og Journalistprisen. Hæderspris 2017 tildeles H.K.H Kronprinsessen som anerkendelse af hendes fornemme og vedholdende indsats i det danske samfunds tjeneste, herunder som protektor for og igangsætter af en mangfoldighed af projekter til gavn for udsatte og sårbare grupper i samfundet, lyder det fra fondens bestyrelse.

Uddelingen af begge priser foregår tirsdag 10. januar 2017 i Pilestræde ved et festligt arrangement, hvor H.K.H. Kronprinsessen vil tage imod Hæderpris 2017.

 

På billedet er kronprinsessen i gang med at give medaljer til børn, der har deltaget i Mary Fondens stafetløb imod mobning. Foto: Kim Haugaard.

 

Tidligere modtagere af Den Berlingske Fonds Hæderspris

Den Berlingske Fonds Hæderspris er blevet uddelt siden 1975, og går til en person der har ydet noget usædvanligt til gavn og glæde for det danske samfund.