Open Source-udvikler til unikt drift- og udviklermiljø

”Hvis dit nytårsforsæt er at få job i en udviklingsafdeling, der skaber revolutionerende tjenester for tusindvis af daglige brugere og arbejde med virkelig erfarne udviklere i et agilt miljø, så er det her stedet,” fortæller driftschef Casper Bruun.

Udvikl dig blandt Danmarks mest kendte digitale medier

Du bliver en del af Berlingske Digital Business & IT, som er Berlingske-koncernens afdeling for IT, digital forretning og digital forretningsudvikling. Vi udvikler og driver bl.a. web- og mobilsites for B.dk, BT.dk, Business.dk, AOK.dk. lidtmere.dk, weekendavisen.dk og mange andre af Danmarks mest kendte brands. Læs mere om os på www.berlingskemedia.dk.

Du får ansvar for drift og udvikling af infrastrukturen til ét eller flere af vores produkter, webservices og sites, ligesom du deltager i projekter, der forbedrer og udvikler værktøjerne på vores eksisterende tjenester. En del af din rolle er også at arbejde på vores automatiseringsprojekt med alt, hvad det indebærer af udviklings- og programmeringsopgaver.

”Du får uanede muligheder for at udvikle dine kompetencer og skrive de allernyeste teknologier på dit CV. Vores mål er at automatisere alt i vores cloud infrastruktur, og i denne stilling har du både ansvar for driften af vores systemer, konfigurering af servere samt de udviklingsopgaver, der knytter sig til det. Det er med til at gøre det alsidigt og udfordrende,” fortæller Casper.

I fremtiden kommer du blandt andet til at arbejde med følgende teknologier: Linux, AWS, Puppet, Docker, ELK, Git, Jenkins, PHP-FPM, MySQL, MongoDB for blot at nævne nogle af dem. Og så får du chancen for at arbejde med med Infrstructure-as-code, Continuous Integration, Continuous Delivery og Continuous Deployment.

Et indblik i vores udviklingsafdeling

Vi arbejder i autonome squads, som har end-to-end ansvaret for drift og udvikling af vores forskellige digitale medier og systemer. Et squad består typisk af en teknisk, en redaktionel og en kommerciel PO samt en DevOps sysadmin og en UX’er i Danmark samt et antal udviklere og QA’er i Polen. Vi holder tæt daglig kontakt via Skype, Slack, JIRA, GitHub og lejlighedsvise kortere ture til Gdansk.

Et indblik i vores kultur

Vi har et godt fællesskab med kreative, entusiastiske og professionelle kollegaer i et dynamisk mediehus i hjertet af København. Udviklingsafdelingen består af cirka 15 kollegaer af de i alt 40 mænd og kvinder i IT i Danmark, samt 30 udviklere og QA’er i Polen. Vi går op i det, vi laver, og vi har det sjovt undervejs – både i arbejdstiden og med jævne mellemrum også til fællesarrangementer efter arbejde. Og så tilbyder vi selvfølgelig en rigtig god fast løn samt attraktiv bonus, pensionsordning, mobiltelefon og laptop.

Er det dig, vi mangler?
  • Du har en it-teknisk baggrund med minimum tre års relevant erfaring indenfor drift og udvikling.
  • Du har programmeringserfaring i et eller flere open source sprog, som fx Perl, Ruby, PHP eller Python, og du er i stand til at scripte på et højt niveau ligesom du har mod og interesse for drift og systemadministration
  • Du har kendskab til Linux og det at arbejde efter agile arbejdsmetoder. Det er en klar fordel hvis du har kendskab og/eller erfaring med teknologierne nævnt tidligere i annoncen, herunder særligt Infrastructure-as-code værktøjer som Puppet, Chef eller Ansible.
  • Du har gode dansk- og engelskkundskaber.
  • Som person arbejder du med principperne ansvarlighed, grundighed og proaktivitet.
Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Casper Bruun hos Berlingske media på tlf. 51 21 55 23. Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling så har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Søren Møller på 88 63 00 28.

Send CV og ansøgning via ansøgningsknappen ”Søg stillingen” nedenfor. Tiltrædelse er snarest mulig, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg stillingen

Berlingske Media driver de store nationale medier Berlingske, BT og Weekendavisen samt en række digitale aktiviteter og Radio24syv. Hver måned er vi i kontakt med 661.000 læsere og 2,4 mio. netbrugere og gennem vores mediers kvalitetsjournalistik informerer og oplyser vi den danske offentlighed og bidrager til den demokratiske debat. Vi lægger vægt på, at vores ca. 1.100 medarbejdere er ambitiøse, initiativrige og innovative.