Digital dialogspecialist til BT

Er du vores nye digitale dialogspecialist, der kan udvikle og eksekvere BTs digitale dialogstrategi? Så har vi en spændende stilling i Berlingske Media MarCom & BI.

BT står overfor en række spændende marketingopgaver i 2017, og et væsentligt fokusområde bliver at støtte op om abonnementsforretningen gennem digital dialog, både overfor print- og digitale kunder. Du bliver som vores nye digitale dialogspecialist den drivende kraft i udviklingen og eksekveringen af BTs digitale dialogstrategi, hvor e-mail-marketing (i ExactTarget) spiller en central rolle. Dit ansvarsområde vil også dække løbende opfølgning på performance og optimering af BTs digitale dialogaktiviteter.

Dine arbejdsopgaver:

  • Udvikling af BT’s digitale dialogstrategi, der både skal øge konverteringen til nye abonnementer og fastholdelsesgraden af eksisterende.
  • Udvikling af målgruppestrategien for digital dialog og aktivering samt opsamling af permissions og behavioral targeting.
  • Eksekvering af kampagner og kontinuerlig digital aktivering af abonnenterne.Test, tracking og opfølgning på digitale dialogaktiviteter.
  • Tekst og layout til digitale dialogelementer.
  • Opsætning og optimering af landingspages til digitalt salg.
  • Opfølgning på BTs marketing-KPI’er med hovedfokus på nye digitale abonnementer.
  • Projektledelse og budgetstyring af digitale dialogaktiviteter.

Du vil også skulle hjælpe med den digitale dialog på Berlingske Medias øvrige brands, som f.eks. Berlingske og Business.

Du bliver en del af vores MarCom & BI-afdeling, hvor der er stærkt fokus på at udnytte digitale muligheder og brugerdata til personalisering af marketingbudskaber der kan øge BTs kommercielle performance. Derudover har vi i MarCom & BI også et ønske om at innovere aktiveringen af redaktionelt content digitalt for at nå nye brugere. Du vil komme til at rådgive og samarbejde med marketingchefen omkring BTs digitale udvikling. Du vil også skulle, deltage i tværfaglige projekter sammen med bl.a. Berlingske Medias User Experience og IT-afdelinger.

Din profil:
Du er teknisk stærk indenfor eksekvering af digital dialog og behavioral targeting, herunder databehandling og opsætning af målgrupper. Du har arbejdet med ExactTarget, Unbounce og Google Analytics – eller lignende værktøjer. Erfaring med FaceBook Business Manager, Google AdWords og Data Management Platforms vil også være en fordel. Som person er du analytisk og udnytter data som beslutningsgrundlag. Du skriver perfekt dansk og kan selvstændigt formulere marketingbudskaber til BTs digitale dialog. Du har minimum tre års erfaring fra en lignende stilling på bureau eller i en marketingafdeling og har en relevant videregående uddannelse fra eksempelvis CBS eller IT Universitet i København.

Vi kan tilbyde en spændende og udfordrende stilling med gode udviklingsmuligheder i et mediehus med fokus på digital vækst. Løn- og ansættelsesvilkår aftales individuelt. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og indkalder til samtaler løbende.

Henvendelse:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte marketingchef Philip Nouard på tlf. 25 18 38 69 eller e-mail [email protected]

Ansøgning:
Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Send den sammen med dit cv via linket her på siden eller via vores hjemmeside www.berlingskemedia.dk, så vi har den senest fredag den 29. januar 2017.

Tiltrædelse:
Hurtigst  muligt.

Søg stillingen Ansøgningsfrist: 29. januar 2017

Berlingske Media driver de store nationale medier Berlingske, BT og Weekendavisen samt en række digitale aktiviteter og Radio24syv. Hver måned er vi i kontakt med 628.000 læsere og 2,9 mio. netbrugere og gennem vores mediers kvalitetsjournalistik informerer og oplyser vi den danske offentlighed og bidrager til den demokratiske debat. Vi lægger vægt på, at vores ca. 1.100 medarbejdere er ambitiøse, initiativrige og innovative.