Skift af rengøringsleverandør

Berlingske Media skifter leverandør af rengøring på den del af virksomhedens lokationer, hvor Forenede Rengøring tidligere har haft opgaven.
Skiftet sker efter længere tids overvejelser og på baggrund af den nylige episode i Pilestræde, hvor SKAT i samarbejde med politiet anholdt fire af det nu tidligere rengøringsselskabs medarbejdere, som havde rod i opholds- og arbejdstilladelser.

Som erstatning for Forenede Rengøring udvider Berlingske Media det nuværende samarbejde med  IDA SERVICE, så de nu overtager al rengøring i hele koncernen. IDA service er desuden en del af Compass Group, der i forvejen står for kantinedriften i Pilestræde og driften af koncernens post- og intern service.