Jobzonen på prestigefuld topliste

Jobzonen.dk er som den eneste danske virksomhed i sin branche kommet på den prestigefulde Red Herring 100 Europe topliste over Europas 100 mest innovative teknologivirksomheder. 
Syv danske virksomheder var nomineret til en placering på listen, der tidligere har haft virksomheder som Skype, Google og Ebay listet, da de var i opstartsfasen. 
 
Vinderne er blevet udvalgt efter kriterier som financiel performance, ledelseskvalitet, udførelsen af den lagte strategi og teknologisk innovation.

“Denne pris sætter to streger under Jobzonens strategi, hvor vi skal være danskernes foretrukne Job Community, og som blev præsenteret for Red Herring i forbindelse med udvælgelsen. Samtidig bekræfter det os i, at vores afsæt for fremtiden er stærkt blandt andet gennem vores tekniske kompetencer,” siger administrerende direktør for Jobzonen Christoffer Feilberg til markedsfoering.dk.

Jobzonen ejes af Berlingske Media, JP/Politikens Hus og TV2.