Klimakonklusion: Mød Al Gore live under klimatopmødet

To døgn før klimatopmødet COP15 lukker og slukker, får danskerne nu mulighed for, under helt ekstraordinære omstændigheder, selv at møde verdens førende miljøfortaler Al Gore.
To døgn før klimatopmødet COP15 lukker og slukker, får danskerne nu mulighed for, under helt ekstraordinære omstændigheder, selv at møde verdens førende miljøfortaler  Al Gore.
 
USA's tidligere Vicepræsident, modtager af Nobels Fredspris og forfatter til bestselleren ”En ubekvem sandhed” har givet tilsagn om at stille op for danskerne med sit nye multimedieshow, der tager udgangspunkt i hans nyeste bog ”Our Choice”. Bogen, der er en opfølger på ”En ubekvem sandhed” og peger fremad på løsninger for klimakrisen, udkommer i morgen 3. november på engelsk. En dansk version er på vej.
 
”Det er med ualmindelig stor glæde og stolthed, at vi kan tilbyde danskerne at komme så tæt på en så vigtig verdensbegivenhed som det kommende klimatopmøde. Al Gore vil på arrangementet koncentrere sig om at kigge på fremadrettede løsninger på de udfordringer, vores globale klima er i. Men jeg har også en klar forventning om, at han vil give tilhørerne et indblik i, hvor en eventuel klimaaftale bærer hen,” siger Lisbeth Knudsen.
 
Deltagerne kan se frem til et nyt og opdateret multimedieshow, der går skridtet videre fra ”En ubekvem sandhed”, og præsenterer Al Gores plan for en løsning af vores fælles globale  klimaudfordringer - så vi griber til handling og undgår, at klimasituationen styrer os. Præcis som målet for Klimatopmødet, COP15.
Al Gore kan aflevere klimabudskabet, så enhver forstår dybden og alvoren af det. Tilmed er hans politiske pondus fortsat så stor, at statsledere lytter til ham med interesse og respekt.
 
 
Om Al Gore:
USAs tidligere Vicepræsident, modtager af Nobels Fredspris, forfatter til bestselleren ”En ubekvem sandhed” og vinder af en Oscar for dokumentarfilmen af samme navn. Ny bog ”Our Choice”  udkommer i USA i morgen 3. november.
 
Fakta om arrangementet
Arrangementet finder sted onsdag 16. december kl. 19.00 i Tap 1, Ny Carlsbergvej 91, 1760 København V.
Tap1, er Københavns nyeste sal til kulturel og kommerciel brug, og som navnet antyder en af Carlsbergs tidligere tappehaller med plads til 5.000 tilhørere.
Med billetpriser helt ned til 199 kr. vil alle danskere formentlig have mulighed for at deltage.
 
Billetter sælges allerede nu gennem billetlugen.dk eller via telefon nr. 70 26 32 67.
 

Yderligere kommentarer og informationer:
Lisbeth Knudsen, Koncernchef 21 41 00 00.
Gitte Bisse Bertelsen, Kommunikationschef mail: gbb@berlingske.dk mobil: 40 40 30 45.