- Forside //
- Om os //
- Berlingske og B.T. udkommer lørdag trods arbejdsnedlæggelse //
- Lisbeth Knudsen: Nyhedsavisen var et fantasiprojekt
Lisbeth Knudsen: Nyhedsavisen var et fantasiprojekt
Lisbeth Knudsen modtog onsdag aften juryens fornemme særpris ved prisoverrækkelserne i forbindelse med New Media Days
I går aftes meddelte Nyhedsavisen sine medarbejdere, at Nyhedsavisen nedlægges med omgående virkning. Nyhedsavisen gik i luften i 2006 og satte dermed gang i gratisaviskrigen, som har haft stor indflydelse på annoncepriserne. På Berlingske.dk giver koncernens chef, Lisbeth Knudsen udtryk for, at Nyhedsavisen har ødelagt meget i den tid den har eksisteret.
"Nyhedsavisen var et fantasiprojekt, der har ødelagt konkurrenternes sunde forretninger", lyder reaktionen fra Lisbeth Knudsen.
"Jeg har aldrig troet på den business-model, som Nyhedsavisen har lagt for dagen. De økonomiske resultater med tab på over 700 mio. kr. har vist, at det ikke kunne gå. Det har været et fantasiprojekt, som desværre har ødelagt det for andre at drive sund forretning. Derfor er der grund til at være tilfreds med, at det lukker," siger Lisbeth Knudsen og håber, at lukningen af Nyhedsavisen medfører et mere bæredygtigt marked.
Berlingske Media har selv sat store millionbeløb til i den hårde aviskrig, hvor blandt andet gratisavisen Dato, der blev sendt på gaden for to år siden og lukkede sidste år, har drænet kassen for et trecifret millionbeløb. Men også mediekoncernens øvrige publikationer har lidt under Nyhedsavisens lave annoncepriser og store oplag. Det gælder ikke mindst mediekoncernens nulevende gratisavis, Urban.
"Vi er glade for at have holdt fast i udgivelsen af Urban i de hårde tider og tilmed have været i stand til at forny og forstærke avisens redaktionelle tilbud," siger Lisbeth Knudsen, og henviser til den nylancering af Urban, som fandt sted i januar 2008.
- 20.01.2011LIDTmere Vin har fået styr på tilladelserne
- 19.01.2011Lisbeth årets mest dagsordensættende medieperson
- 17.01.2011Det ny Berlingske kommer med stærkt business-univers
- 13.01.2011Fremgang til Mecom på 34 mio euro (EBITDA) i 2010
- 11.01.2011Ballerup Bladet alligevel ikke 100 år
- 10.01.2011Struer får eget dagblad
- 10.01.2011Nyt Berlingske får politisk ugemagasin
- 05.01.2011Berlingske Tidende vælger nyt reklamebureau forud for stor kampagne
- 03.01.2011Den Berlingske Fond uddeler priser til Benny Andersen og Morten Frich
- 02.01.2011Berlingske Tidende på vej mod store forandringer






























