Prisen som Årets Pressefotograf tilfalder igen Berlingske Tidende

Lisbeth Knudsen modtog onsdag aften juryens fornemme særpris ved prisoverrækkelserne i forbindelse med New Media Days
To af Berlingske Tidendes fotografer har netop vundet tre fornemme førstepriser ved Årets Pressefoto, som netop nu er afsløret i Odense.

Søren Bidstrup har vundet den mest fornemme pris i denne sammenhæng, idet han er kåret som "Årets Pressefotograf". Søren Bidstrup har med en kollektion på fem fotografier overbevist dommerne om, at han er årets bedste indenfor fem meget forskellige genrer. Søren Bidstrup overtager således titlen fra avisens egen Linda Henriksen, der vandt den sidste år.

Søren Bidstrup vinder også førsteprisen i kategorien "Åben Klasse" for en unik reportageserie fra Beltane Fire Festival i Edinburgh - reportagen har været bragt i Magasin Søndag, BerlingskeTidende.

Linda Henriksen hædres også igen i år. Denne gang med en førstepris i multimediekategorien "Visuel Journalistik på internettet", hvor hun i en soundslide portrætterer Ørestaden i billeder, reallyd, og interview - alt sammen udført af hende selv. Denne genre har været et særskilt fokusområde på billedredaktionen det forgangne år, og det vil det fortsat være.

Ialt deltog 3.430 billeder taget af 224 forskellige fotografer i konkurrencen.